Julekoncert: Camerata Øresund med Christian IV’s Vokalensemble
Kom i julestemning med sjældent opført musik, der hylder to ikoniske kvindelige skikkelser fra kristendommen, Jomfru Maria og Sankt Cæcilia!
Program
Marc-Antoine Charpentier: Regina Cæli
Marc-Antoine Charpentier: Cecilia Virgo et Martyr
Marc-Antoine Charpentier: Noels sur instrument
J.H. Fiocco: Proferte cantica Virgo Cecilia
Antonio Vivaldi: Magnificat
Henry Dumont: O dulcissima
Various: Une Jeune Filette
Camerata Øresund, står for årets stemningsfulde julekoncert i Den Sorte Diamant. Med sig har de Christian IV’s Vokalensemble på en koncert som hylder moderen, heleren og beskytteren Jomfru Maria, samt musikkens skytshelgen, Sankt Cæcilia. Begge historiske skikkelser har gennem århundreder inspireret komponister til at skabe værker fyldt med inderlighed, kraft og skønhed.
Musikken maner til eftertænksomhed, følsomhed og glæde. Hør blandt andet musik af de franske barokmestre Charpentier og Dumont, samt Vivaldis berømte Magnificat.
Med dette program fortsætter Camerata Øresund sin tradition med at spille julen ind med mindre konventionelle programmer, der udfordrer den klassiske julekoncerts faste repertoire. Resultatet er en nærværende og sanselig koncertoplevelse, der sikrer “én på opleveren” i julemåneden.
Efter koncerten kan du deltage i langbordsmiddag i Salon sammen med kunstnerne fra scenen. Bestil plads ved bordet, når du køber din billet.
Medvirkende
Camerata Øresund består af 9 faste musikere fra begge sider af Øresund, men udvides ved lejlighed med helt op til 30 musikere og sangere. Ensemblet ledes af barokviolinisten Peter Spissky.
Christian IV’s Vokalensemble består af 8 sangere fra Danmark, Norge og Sverige. Repertoiret er hovedsageligt a cappella-repertoiret fra renæssancen (1425-1625), men også nyere musik har ensemblets interesse.