Billede af Margaret Atwood og Lotte Folke
Udsolgt
Margaret Atwood

Foto: Det Kgl. Bibliotek

International Forfatterscene: Margaret Atwood (CA) i samtale med Lotte Folke

Den prisvindende forfatter Margaret Atwood er en af de mest væsentlige og indflydelsesrige nulevende forfattere særligt indenfor genrer som dystopisk og spekulativ fiktion.

Med bidende satire og farverig fantasifuldhed har hun skrevet om ligestilling, klimakrise og et demokrati i fare i romaner, der er blevet til film, serier og popkultursfænomener. Nu kan hun opleves i Den Sorte Diamant. 

Verdenskendt magtkritik  

Med bøger som “Alias Grace”, “Oryx and Crake”-serien og “Tjenerindens fortælling” har Atwood udfordret sine læseres syn på magt, klima, køn, racisme, religiøs fundamentalisme og meget, meget mere.  

Særligt “Tjenerindens fortælling”, der blev filmatiseret af HBO til den populære tv-serie The Handmaid’s Tale, endte med at slå Atwoods værkers almengyldighed fast. Serien og fortællingen er af mange blev set som en kommentar på amerikansk politik under Donald Trump, selvom den oprindeligt blev skrevet som en kritik af Reagan-æraens konservatisme og kvindesyn.  

I mere end 60 år har Atwood sat emner fra presserende samfundsdebatter på agendaen i litteraturen – ofte i genrer, der ellers typisk lever en tilværelse i nicherne. Nu kan hun opleves i samtale i Den Sorte Diamant.  

Arrangementet livestreames

Du kan se arrangementet hjemmefra, når det livestreames direkte fra Dronningesalen via Facebook og Youtube. Det er gratis at følge med i livestreamen, som også kan ses efter arrangementet er afholdt. 

Medvirkende:  

Margaret Atwood 

Margaret Atwood debuterede i 1961, og hendes værker er i dag oversat til mere end 30 sprog. Atwood har skrevet 18 digtsamlinger, 18 noveller, 11 fagbøger, 9 novellesamlinger, 8 børnebøger, 2 graphic novels og meget mere. Hun har modtaget et hav af priser, blandet andet Arthur C. Clarke-prisen, Franz Kafka-prisen, National Book Critics Lifetime Achievement-prisen, og så har hun vundet Booker-prisen to gange.

Lotte Folke

Lotte Folke Kaarsholm er opinionsredaktør på Politiken og tidligere vært i Deadline på DR. Før det var hun redaktionschef på Information, hvor hun startede sin vej ind i journalistikken med at være anmelder og kulturreporter. Hun er også kandidat i litteraturvidenskab og har interviewet forfattere fra mange forskellige lande.

DM – akademisk fagforening og Magistrenes A-kasse er samarbejdspartner og sponsor for Students Only!

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.

Oplev også