Karmen Rõivassepp
Afholdt
Karmen Rõivassepp

Foto: Martin Dam Kristensen

Fredagsjazz: Karmen Rõivassepp og Machina Mundi

Kom og hør livejazz på havnefronten foran Den Sorte Diamant – med fri entré!

Til sæsonens fjerde fredagsjazz 14. juli på havnefronten kan du opleve bandet Machina Mundi sammen med sanger Karmen Rõivassepp.

Karmen Rõivassepp har optrådt med blandt andet Aarhus Jazz Orchestra og DR Big Band. Denne eftermiddag er hendes smukke, rene og klare stemme i et spændende, rytmisk og harmonisk samarbejde med bandet Machina Mund

Musikken er inspireret af det legendariske band Weather Report, og har til dels ved brug af synthesizer, keyboards, saxofon og effekter en lignende karakter i sit lydbillede. Kompositionerne, der er skrevet af Luboš Soukup, er både elegante, udfordrende og tiltrækkende gennem sine "feel good-grooves" og spændende soli.

Jazz på havnefronten hver fredag i juli

Kom forbi Den Sorte Diamant hver fredag i juli, hvor vi præsenterer live jazz på kajen foran Diamanten. Du kan købe snacks og kolde forfriskninger i Madkartotekets pop up-bar og nyde udsigten fra havnefronten, mens du får smurt øregangene.

Hold øje, når vi løbende offentliggør sommerens program.

Medvirkende

Karmen Rõivassepp, sanger.

Luboš Soukup, saxofon.

William Larsen, el-klaver og synthesizer.

Graig Earle, kontrabas.

Daniel Johansson, trommer.

Fredagsjazz arrangeres i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.

Oplev også