Bibliotekshaven LIVE - Yör, Nana Fatou, Birgitte Hjort Sørensen og Anja C. Andersen
Skønne musikere, digtere, skuespillere og talere skaber et poetisk pusterum under åben sensommerhimmel i Københavns nok smukkeste og mest hemmelige have.
Det Kgl. Biblioteks succesfulde sommerscene, Bibliotekshaven LIVE, vender tilbage med masser af musik, poesi og performance.
Over fire sensommertorsdage i august og september kan du, under åben himmel og i de historiske rammer mellem Christiansborg Slot og den gamle biblioteksbygning, opleve poesi, musik og taler leveret af række kunstnere, skuespillere digtere og forskere.
Årets tema – Tillid
Temaet for de fire sensommereftermiddage er i år tillid. Tillid er en forudsætning for menneskelige fællesskaber, både de helt nære og på samfundsniveau.
Men hvordan står det til med tilliden i dag? Tilliden til fremtiden, til nyhederne, til myndighederne og politikerne, til videnskaben, til kærligheden, til os selv. Vi kalder vores velfærdssamfund for et tillidssamfund – holder det stadig, eller var det engang?
Man plejer at sige, at har folk først tabt tilliden, kan den ikke vindes tilbage. I en verden med stigende splittelse er tillid noget af det mest kostbare, vi har. Så hvordan opbygger og nærer man tillid?
Der er bænke til de hurtige, men du er mere end velkommen til at tage et tæppe eller en festivalstol under armen. Det vil være muligt at købe forfriskninger undervejs i caféens pop-up-bar. Vores DJ spiller blide rytmer både før og efter arrangementet, så bliv endelig hængende i sensommersolen. Igen i år afholder vi Bibliotekshaven LIVE i samarbejde med Københavns Universitetsbibliotek, hvor Københavns Universitets forskning formidles i samspil med kunst, poesi og musik for at øge fokusset på forskningens samfundsværdi.
Du kan læse digte fra tidligere års Bibliotekshaven LIVE her
Det kan du opleve
Oplev bandet Yör, poesi af Inger Christensen fremført af skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, urpremiere på et nyt lyrisk værk skrevet specielt til Bibliotekshaven LIVE af digter Nana Fatou og dagens tale af forsker Anja C. Andersen.
Læs mere om de medvirkende her.
Medvirkende
Yör
Yör er lyden af drømmende og rå ærlighed, hvor det sarte og det storslåede smelter sammen i et organisk og elektronisk indiepop-univers. Centreret omkring Marie Kildebæks karakteristiske vokal og stærke sangskrivning bevæger bandet sig i fortællinger om relationer, identitet og de øjeblikke, hvor noget er på spil. I 2025 blev Yör kåret som Årets Band af Den Uafhængige, og i foråret 2026 udgav de deres andet album aldrig uden dig. Et album, der kredser om det, vi tager med os videre fra fortiden, og de relationer, der former os. Yör består af Marie Kildebæk (vokal), Viktor Dahl (synth), Janus Bagh (bas) og Lasse Jacobsen (trommer).
Nana Fatou
Nana Fatou går på Forfatterskolen, hvorfra hun tager afgang i 2026. I marts 2026 debuterede hun som forfatter med digtsamlingen Toubab. Om være en familie på tværs af kontinenter. Om sorg, white savior-komplekser og gensynets eufori. Og om altid at forberede sig på at savne igen.
Birgitte Hjort Sørensen
Birgitte Hjort Sørensen er skuespiller, udannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2007. Hun fik sit store, folkelige gennembrud i rollen som journalisten Katrine Fønsmark i DR’s succesfulde dramaserie Borgen I-IV (2010-22) og har siden markeret sig både nationalt og internationalt i en lang række teaterstykker, musicals, film og TV-produktioner, herunder i filmen Marie Krøyer (2012), HBO-hittet Game of Thrones og tv-serien OXEN I-II (2023-25).
Anja C. Andersen
Anja C. Andersen er professor i astrofysik og professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Hun forsker i stjernestøv og universets udvikling og har publiceret bredt inden for både astrofysik, forskningspolitik og køn i akademia. Hun er en markant stemme i dansk videnskabsformidling gennem bøger, avisklumner, radio, tv og podcasts, blandt andet “Videnskab fra vilde hjerner”, “Flyvende tallerken” og “Generation Mars”. Derudover er hun engageret i en række organisationer og bestyrelser, herunder som forperson for Videnskabsklubben og Unge Forskere samt vicepræsident for Selskab for Naturlærens Udbredelse.
En del af Bibliotekshaven LIVE
Foto: Daniel Buchwald
Arrangementet er en del af Bibliotekshaven LIVE.
Oplev musik, statements og ny poesi i det historiske åndehul bag biblioteket.
Bibliotekshaven LIVE – Duncan Wiese, Kira Skov, Andreas Jebro og David Dreyer Lassen
Skønne musikere, digtere, skuespillere og talere skaber et poetisk pusterum under åben sensommerhimmel i Københavns nok smukkeste og mest hemmelige have.
Bibliotekshaven LIVE – Bukuru, Caroline Albertine Minor, Thomas Levin og Stine Lomborg
Skønne musikere, digtere, skuespillere og talere skaber et poetisk pusterum under åben sensommerhimmel i Københavns nok smukkeste og mest hemmelige have.
Bibliotekshaven LIVE - Bella Leonette, Christine Kærulv, Stine Stengade og Bente Halkier
Skønne musikere, digtere, skuespillere og talere skaber et poetisk pusterum under åben sensommerhimmel i Københavns nok smukkeste og mest hemmelige have.