Levende kultur – vinderne af folkehøringen 2025 er nu på den danske fortegnelse over immateriel kulturarv

I april 2025 lancerede Kulturministeriet en folkehøring, der skulle give indblik i, hvad der i Danmark betragtes som vigtig immateriel kulturarv. Næsten 60.000 mennesker afgav deres stemme. Vinderne af folkehøringen blev:

Højskolerne, pølsevogne, foreningslivet, håndbold og tillidssamfundet.

Hvad er immateriel kulturarv?

UNESCO, som er FN’s organ for videnskab, uddannelse, kultur og kommunikation, definerer immateriel kulturarv som: ”…de praksisser, forestillinger, udtryk, kundskaber, færdigheder […] som samfund, grupper, og, i nogle tilfælde, enkeltpersoner anerkender som del af deres kulturelle arv.”

Immateriel kulturarv i Danmark er ikke ét samlet hele. Det er den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, håndværk, kundskaber og måder at være sammen på. Kultur er med andre ord levende – deraf navnet på den danske fortegnelse – levendekultur.kb.dk. Det Kgl. Bibliotek er den kulturinstitution som i Danmark står for indsamlingen af immateriel kulturarv.

Ligesom der findes en konvention til beskyttelse af den fysiske eller materielle verdensarv, har UNESCO udarbejdet en konvention til sikring af den immaterielle kulturarv, som du kan læse mere om her.

Vi har bedt repræsentanter for de fem vindere om at beskrive deres levende kultur. Disse beskrivelser er nu tilføjet den danske UNESCO-fortegnelse, sammen med de mange tidligere bidrag.

Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. I 2010 tilsluttede Danmark sig konventionen og dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet til og betydningen af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur.

Her får du en smagsprøve på, hvad de fem vinderbidrag går ud på:

Mennesker synger højt fra en højskolesangbog. — Fællessang har stor integrerende betydning for elever på højskoleophold. Fællessangstraditionen knyttet til Højskolesangbogen bruges og lever i dag også i mange miljøer og sammenhænge uden for selve højskolerne.
Foto: Klaus Holsting

Højskolerne

Den danske folkehøjskole er en særlig skoleform uden eksamen og karakterer, hvor undervisning og samvær flettes sammen i et hjemligt kostskolemiljø. Her mødes mennesker for at blive klogere på livet, verden og sig selv - drevet af interesse, nysgerrighed og lyst. Inspireret af N.F.S. Grundtvigs oplysningstanker åbnede den første folkehøjskole i 1844, og skoleformen har lige siden haft en bemærkelsesværdig gennemslagskraft i Danmark, Norden og verden over.

Klik her, hvis du vil læse mere om højskolerne.

To drenge sidder med en håndbold og snakker. — U9 drenge i Aars Håndboldklub i Vesthimmerlands Kommune.
Foto: Casper Horsnæs Larsen

Håndbold – fællesskab, frivillighed og sammen for holdet

Håndbold er en holdsport, der favner både elite og foreningshåndbold. Men håndbolden er mere end en sport, den er en levende kultur i bevægelse. Den omtales i daglig tale som noget, man "går til", "følger med i" eller "er en del af". Den samler og udvikler mennesker på tværs af generationer, landsdele og livssituationer, og den udøves i haller, til mesterskaber, på græs og i sand, med glæden ved spillet som fælles drivkraft.

Klik her, hvis du vil læse mere om håndbold.

En ubemandet vejbod med græs og træer i baggrunden. — Vejbod 2025. Vejboden er til selvbetjening og viser tillid til fremmede, der tilfældigt passerer forbi.
Foto: Gert Tinggaard Svendsen

Tillidssamfundet

I tillidssamfundet stoler man på, at andre er troværdige og samarbejdsvillige. Danmark er et af de lande i verden, hvor tillid til samfundet og til staten er mest udbredt. Selvom tilliden også jævnligt bliver udfordret, kan tillid forstås som Danmarks usynlige råstof, der giver social sammenhængskraft og samtidig øger konkurrenceevnen.

Klik her, hvis du vil læse mere om tillidssamfundet.

Foreningsliv

KFUM-spejdere. Der er i dag cirka 80.000 foreninger i Danmark. Idræts- og spejderforeninger udgør den største andel, men foreningsbilledet er præget af meget stor diversitet.
Foto: Ole Thye Gram

Med cirka 80.000 foreninger er Danmark blandt de lande i verden, hvor foreningslivet er bedst forankret i dagliglivet. Den klassiske forening er bygget op om et interessefællesskab. Hvad enten det er håndbold, rollespil, politik eller gamle mønter, er der en forening for det. Fortællingen om ’Foreningsdanmark’ lyder da også: ”Når to danskere mødes, giver de hinanden hånden. Når tre danskere mødes, danner de en forening.

Klik her, hvis du vil læse mere om foreningsliv.

Pølsevogne – fællesskab, folkelighed og håndværk

Pølsevogn på plads om natten — ”Med det hele”. Pølsevogn på Rådhuspladsen i København 2021.
Foto: Danish Crown

Pølsevognen er et stykke levende dansk kulturarv. Den er både madkultur og mødeplads – et demokratisk rum, hvor alle kan mødes i øjenhøjde. Med mere end 100 års historie er pølsevognen et folkeligt symbol på dansk fællesskab, humor og hverdagskvalitet – fra Strøget til Tokyo.

Klik her, hvis du vil læse mere om pølsevognen.

Baggrunden

Ved folkehøringen havde alle i Danmark mulighed for at stemme om 20 udvalgte eksempler på immateriel kulturarv i Danmark. De 20 eksempler var udvalgt blandt de 10.000 forslag, der blev indsendt til Kulturministeriet tidligere på året.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge udgjorde den komité, der udvalgte forslagene med faglig hjælp fra Det Kgl. Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.

Efter aftale med Kulturministeriet er de fem vinderbidrag nu tilføjet til den danske UNESCO-fortegnelse, der er bygget op som en wiki, hvor eksemplerne på levende kultur beskrives af de mennesker, der udøver den pågældende kultur.

Her finder man også de 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark, som blev indsendt mellem 2017 og 2018, da det sidst var muligt at indsende bidrag. Sammen med de nye bidrag ligger de som øjebliksbilleder på vores immaterielle kulturarv.

Den videre proces

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har besluttet, at det nu er muligt for bidragsydere til den danske fortegnelse over immateriel kulturarv at foreslå nomineringer til UNESCOs internationale lister over immateriel kulturarv. Dette sker ved at bidragsydere indsender en interessetilkendegivelse til Det Kgl. Bibliotek i starten af 2026.

Det Kgl. Bibliotek har derfor inviteret alle de bidragsydere, der optræder på fortegnelsen, til et online informationsmøde, hvor vi vil orientere om nomineringer til UNESCO, krav til interessetilkendegivelsens indhold, samt den videre proces.