Kvinders Valgret

Løbeseddel der reklamerer for Valgretstoget 1915

I 1886 blev kravet om stemmeret til kvinder første gang rejst i Folketinget, men der skulle gå næsten 30 år, førend det blev en realitet.

Det var venstrepolitikeren Frederik Bajer, som første gang stillede forslaget. Sammen med sin kone Mathilde Bajer havde han i 1871 stiftet Dansk Kvindesamfund. Det var Danmarks første kvindeorganisation og der skulle snart komme flere til. Overalt i landet dannedes kvindeforeninger som kæmpede for kvinders rettigheder.

Indtil 1908, hvor kvinder fik kommunal stemmeret, var politisk medborgerskab forbeholdt mænd over 30 år med egen husstand. De udgjorde kun 15% af den samlede befolkning og tilhørte samfundets elite. Resten af befolkningen blev i folkemunde kaldt for de 7 F’er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede og havde ingen politiske rettigheder.

Ved valget i 1909 blev 127 kvinder valgt ind i de kommunale råd. I de følgende år arbejdede de kvindelige kommunalpolitikere seriøst på at få indført politisk valgret til kvinder og efterhånden ebbede modstanden mod kvindevalgretten ud.

Mange stærke kvinder stod bag sejren, da grundlovsændringen i 1915 endelig kom.

 

Gyrithe LemcheKvindevalgretstoget 1915

 

 

 

 

 

 

 

Småtrykssamlingen indeholder materiale om både de som talte for og de som talte imod kvindevalgretten. Der er love, vedtægter og beretninger fra forskellige kvindeorganisationer og deres lokalafdelinger. Der er materiale fra deres møder, forsamlinger og kongresser samt agitationsmateriale fra de mest fremtrædende kvinder i sagen.

En del mandlige politikere fra hele landet så gerne kvindevalgretten indført og der befinder sig eksempler på deres agitationsmateriale og valgplakater i samlingen. Ligeledes også for nogle af dem som ikke var venligt stemt for ideen.

Peter Minus, vise om kvindesagen                          

 

 

 

 

Småtrykssamlingen har nu digitaliseret en del af dette materiale som kan ses her.