Det Radikale Venstre

Radikale Venstre: valgbrochure målrettet til kvinder, 1957
Radikale Venstre: valgbrochure målrettet til kvinder, 1957

Det Radikale Venstre blev grundlagt ved et møde i Odense i 1905. Blandt partiets stiftere var en del tidligere medlemmer af Venstrereformpartiet, det nuværende Venstre. I forhold til Venstrereformpartiet var man bl.a. uenige i militære spørgsmål. Det Radikale Venstre gik ind for militær nedrustning.
Småtrykssamlingen er i besiddelse af det første program fra 1905, her kan man under programpunkt 1 læse "Hærens og Flaadens Hovedopgave er som Grænse- og Søpolitivagt at varetage Landets Neutralitetspligter. Militærudgifterne nedbringes til hvad dette Formaal nødvendigt kræver".

Foruden det første program har Småtrykssamlingen skannet mere end 200 programmer, pjecer, valgaviser o.l. dækkende perioden 1905 - 2000.

Se alle programmerne her