Det Konservative Folkeparti

Konservativ valgbrochure udgivet i anledning af kommunalvalget 1950
Konservativ valgbrochure udgivet i anledning af kommunalvalget 1950

Den ydre anledning til dannelsen af Det Konservative Folkeparti var grundlovsændringen i 1915, som bl.a gav kvinder valgret til det daværende Folketing, Rigsdagen, men samtidig ønskede man også et moderne parti, som bedre kunne repræsentere den voksende middelklasse i byerne. Ved partiet Højres landsrådsmøde i december 1915 forelå til vedtagelse et færdigt politisk arbejdsprogram, som var udarbejdet af enkelte repræsentanter fra Venstre, de Frikonservative og Højre. Dette arbejdsprogram blev grundlaget for en reorganisering af partiet Højre, nu under navnet Det Konservative Folkeparti. 
I arbejdsprogrammet lagde partiet vægt på en hævdelse af den private ejendomsret, sociallovgivning baseret på hjælp til selvhjælp, frihed for erhvervslivet samt, som punkt 12, "Gennemførelse af Kvindens retslige Ligestilling med Manden".
Småtrykssamlingen har skannet mere end 200 programmer, pjecer, valgaviser o.l. dækkende perioden 1915 - 2000.

Se alle programmerne her