Evald Tang Kristensen

Evald Tang Kristensen (1843 – 1929) anses i dag for at være den størsteste folkemindesamler i den vestlige verden. 

Hans indsamlede materiale, der befinder sig i Dansk Folkemindesamlings arkiv, udgør en enestående samling af kilder til en anden tid og nogle befolkningsgrupper, der ellers sjældent får mæle i historien.

Indsamling af folkedigtning

ETK yngre portr_C3A6t Kernen i Evald Tang Kristensens samling er 24.000 håndskrevne sider optegnelser, som han nedskrev efter mundtlig meddelelse fra 3348 mennesker, som han besøgte på sine mange indsamlingsrejser. Foto: Anker Ring.

Evald Tang Kristensen gik for alvor i gang med at indsamle folkeminder, efter at han i 1866 var flyttet til Gjellerup ved Herning, hvor han havde fået ansættelse som lærer. Han begyndte på sine friaftener at vandre rundt i sognet, hvor han besøgte befolkningen og fik dem til at synge viser og fortælle sagn og eventyr. Efterhånden udstraktes indsamlingsturene til rejser af flere dages eller ugers varighed i hele Jylland. Kun sjældent foretog han indsamlingsrejser i det østlige Danmark, da han her ikke var fortrolig med de lokale dialekter.

Folkemindeinteresserede hjælpere

Til gengæld fik han forbindelse til en lang række folkemindeinteresserede fra alle landets egne, som sendte materiale til ham. På den måde lykkedes det ham at indsamle i alt ca. 3000 viser med 1000 melodier, 2450 eventyr, mere end 15.000 sagn, talrige ordsprog, rim og gåder samt titusindvis af optegnelser om skik og dagligliv.

Enestående materiale

Evald Tang Kristensens egne håndskrevne feltoptegnelser er af en helt særlig kvalitet. Dels var han i stand til at skrive så hurtigt, at det ikke blev nødvendigt at afbryde folk midt i deres fortællinger og sange. Dels gjorde han sit yderste for at fange det jyske talesprog og søgte at gengive det mundtligt fremstillede så ”trohjertig” som muligt.
Han benyttede en egen udviklede forkortelsesteknik. Når han så efter sit feltarbejde atter var hjemme, renskrev han sine kladdehæfter og bearbejdede optegnelserne let, så de fremstod med den fulde ordlyd.

Lokale og regionale forskelle

ETK vandrer Evald Tang Kristensen vandrede gennem mange år tusindvis af kilometer af de jyske landeveje. Dette billede er dog taget i fotograf Martinus Christensens atelier. Det viser det udstyr, som folkemindesamleren medbragte på sine utallige indsamlingsture. 1895-1900.

Hvor det især i starten af Tang Kristensens virke var den uddøende folkedigtning, der interesserede ham, ændredes dette til senere også at omfatte den danske almues festskikke, dagligliv og kulturhistorie. I begyndelsen havde han ikke lagt særlig vægt på at stedfæste sine optegnelser. Men efterhånden som hans virkeområde blev øget, og han dermed opdagede lokale og regionale forskelle, blev han omhyggelig med at få stedsbestemmelserne angivet nøjagtigt. Det har været medvirkende til, at han for sin tid blev den indsamler, som bedst dokumenterede sine optegnelser.

Gamle kildevæld

Samtidig gik det op for Tang Kristensen, at de mange meddelere, han besøgte, ikke kun var passive bærere af århundredgamle fortællinger og viser, men at fortællingerne fungerede som en integreret og aktiv del af deres hverdag. Det bevirkede, at han i højere grad studerede sine informanters livsvilkår og miljø for at kunne sige noget om folketraditionens betydning og sammenhængen mellem personen og det, de fortalte eller sang om, og måden de gjorde det på.
Han udvidede sit arbejdsområde til også at skrive om de betingelser og det miljø, som de gamle viser og fortællinger endnu var en levende del af. Han skildrede bl.a. nogle af sine informanter i nogle portrætter af navngivne hedebønder, husmænd, håndværkere, tjenestefolk og aftægtsfolk.

Fonografoptagelse Evald Tang Kristensen (i midten) brugte ved flere lejligheder en fonograf til at optage visesang. Her sammen med Percy Grainger, der betjener apparatet. Længst til venstre visesanger Peder Sørensen, Marie Tang Kristensen, og yderst til højre, visesanger Jacob Dahl. Foto: H.P. Hansen, 1925.


Fotografier og fonografvalser

Ved flere lejligheder medbragte Tang Kristensen professionelle fotografer på sine indsamlingsrejser, ligesom han flere gange fik foretaget lydoptagelser af fortællernes viser på en fonograf. De viseuddrag, der præsenteres her, er alle optaget på en rejse i juni måned i 1907, som Tang Kristensen foretog sammen med musiketnologen Hakon Grüner-Nielsen.

Barndom på den jyske hede

Evald Tang Kristensen blev født den 24. januar 1843 i Nørre Bjert ved Kolding. Han voksede op i de store hedeegne omkring Viborg, der senere blev hans fortrukne indsamlingsområde.

Allerede som 11-12-årig begyndte han at nedskrive nogle gåder efter andre skoledrenge.

Uddannelse som lærer

ETK med Johannes Evald Tang Kristensen med sin yngste søn, Johannes Evald Tang Kristensen, der efter faderens død blev ansat som faglig assistent ved Dansk Folkemindesamling for bl.a. at færdiggøre ordningen af faderens store efterladte samling. Foto: ca. 1910.

Både Evalds far og hans stedfar var skolelærere, og det blev også den levevej, som Tang Kristensen først fulgte. Han dimitterede som 18-årig i 1961 og påbegyndte samme år sin første stilling som hjælpelærer i Husby ved Nissum Fjord.

Efter to år blev han selvstændig lærer i Helstrup ved Randers. Her brugte han bl.a. sin fritid på at forberede sig til en tillægseksamen i musik og kirkesang, og det var i den periode, at hans interesse for folkelig musik blev vakt.

Fra 1866 til 1876 havde han embedet som degn og kirkesanger i Gjellerup ved Herning, hvorefter han flyttede til Fårup ved Bjerrringbro, og i 1884 videre til Brandstrup tæt derpå.

På Finansloven

Fra 1888 fik Tang Kristensen tildelt en fast årlig understøttelse fra staten, som gjorde det muligt for ham at opgive skoleembedet og helt hellige sig folkemindeindsamlingen. Han flyttede da til Hadsten, hvor han opholdt sig i ni år, hvorefter han tilbragte de sidste 32 år af sit liv i Mølholm ved Vejle.

I 1898 blev slået til ridder af Dannebrog og i 1917 til tildelt Dannebrogordenens hæderstegn.

Familien

Evald Tang Kristensen giftede sig i 1866 med Frederikke Duedahl, der døde senere samme år. Efter fire år som enkemand giftede han sig på ny i 1872 med Ane Margrethe Risum. Efter hendes død i 1900 var han alene indtil 1905, hvor han blev viet til Kirsten Marie Jensen, som overlevede ham efter 29 års ægteskab. Han fik i alt otte børn i de to sidste ægteskaber.

Evald Tang Kristensen døde den 8. april 1929 og blev begravet i Vejle.