Gå til hovedindhold

Reglement for ansatte ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Roskilde Universitet

§1 Indmeldelse

Oprettelse som bruger sker ved selvbetjening via bibliotekets hjemmeside. Dog oprettes ansatte ved AU automatisk i bibliotekssystemet. Det er en forudsætning for indmeldelse, at brugeren har en gyldig e-mailadresse.

§2 Benyttelse af Det Kgl. Biblioteks og Roskilde Universitetsbiblioteks samlinger

Hjemlånsmaterialer

Den ansatte kan bestille hjemlånsmaterialer til afhentning på ønskede afhentningssted.

Ansatte ved KU og AU kan også vælge at få udbragt hjemlånsmaterialer til deres institut ved Personal Delivery. For KU gælder kun de institutter der er omfattet af udbringningsaftalen.

Læsesalsklausulerede materialer

Læsesalsklausulerede materialer fra Det Kgl. Bibliotek – København kan bestilles til benyttelser på Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant

Læsesalsklausulerede materialer fra Det Kgl. Bibliotek – Aarhus kan bestilles til benyttelser på Læsesalen på Victor Albecks Vej

Læsesalsklausulerede materialer fra Roskilde Universitetsbibliotek kan bestilles til benyttelser på Læsesalen på Roskilde Universitetsbibliotek

Fjernlån

Fjernlån er gratis

§3 Lånetid

Lånetiden er normalt 1 måned, med mindre andet oplyses. Den maksimale lånetid er 1 år

Lån fornys automatisk, hvis materialet ikke er reserveret af anden bruger.

§4 Hjemkaldelser og suspension

Der udsendes en påmindelse før udløbsdato og 3 hjemkaldelser efter udløbsdato pr. mail. Der skal ikke betales gebyr, men låneretten suspenderes, hvis materialet ikke afleveres efter 3. hjemkaldelse.

§5 Erstatningspligt

Den ansatte er personligt ansvarlig for lånet fra det er udlånt til det er afleveret i bibliotekets udlånssystem. Erstatningskravet sendes direkte til låner.