Holberg

Et rummeligt mødelokale med smuk havneudsigt, masser af dagslys og god plads til op til 26 personer.

Mødelokale Holberg interiør

Laura Stamer

Mødelokale Holberg er lyst og åbent og har den smukkeste udsigt over Københavns havn, Christianshavn og Islands Brygge. I dette mellemstore mødelokale, der ligger på 1. sal i Den Sorte Diamant, kan I være op til 26 personer.

Med 49 m2 er der flere muligheder for opstilling af bord og stole i lokalet. Holberg egner sig godt til f.eks. undervisning og pressemøder - eller som grupperum til et større arrangement. Holberg har også standard udstyr til afholdelse af digitale og hybride møder.

Wifi er gratis og tilgængeligt overalt i Den Sorte Diamant.

Udstyr i Holberg

Når du holder dit møde i Holberg, er det inkluderet i lejen, at vores kompetente teknikere sørger for opsætning af udstyr og assisterer ved opstarten af dit møde.

I mødelokale Holberg har du desuden adgang til følgende faciliteter og teknisk udstyr:

  • Projektor
  • Videokonference kamera
  • Mikrofoner
  • Flipover
  • Whiteboard
  • Garderobe

Mødelokale Holbergs bordopstilling er som standard en biografopstilling, men der er flere andre muligheder.

Læs mere om mødepakker og priser for hel- og halvdagsmøder i Holberg 

Vi tilbyder leje af lokaler med sikker overholdelse af retningslinjerne for COVID-19. Rammerne er de samme, men vi har optimeret rengøring, udluftning, servering og brug af lokalerne.

Mødelokale Holberg har vi opkaldt efter den dansk/norske forfatter Ludvig Holberg (1684-1754). Holberg er bl.a. berømt for sine komedier, og måske kender du Jeppe på bjerget og Erasmus Montanus? Hvis ikke, kan du finde alle Holbergs førsteudgaver i Det Kgl. Bibliotek.