Strejf af Verona – biblioteksbygningen i Fiolstræde

Gå en tur ned ad Fiolstræde i det indre København. Ned mod Vor Frue Plads og den gamle universitetsfirkant. Én bygning står meget klart i gadebilledet, skiller sig markant ud, som et stykke af Verona, placeret midt i København. Det er det gamle universitetsbibliotek.

Engang svedte jurastuderende over bøgerne fra morgen til aften, hvor Det Kgl. Biblioteks medarbejdere lukkede læsesalen med en gong-gong. I dag har huset fokus på formidling, udbredelse af viden og forskning hos Københavns Universitet. Turister og nysgerrige københavnere kan træde indenfor, besigtige den gamle bygning og indsnuse den særlige historie mellem de mørke reoler. Der er løbende udstillinger, faste ugentlige events og levende podcast-optagelser med publikum.

Landets første arkitektkonkurrence

Historien om bygningen begynder i 1852, hvor en bibliotekskommission henvendte sig til tidens førende arkitekt, Gottlieb Bindesbøll, med den opgave at tegne et nyt universitetsbibliotek. Beliggenheden skulle være i Fiolstræde, tæt på Trinitas Kirke, hvor det gamle bibliotek lå.

Kommissionen kunne dog ikke blive enige om Bindesbølls forslag. Derfor valgte de at udskrive landets første arkitektkonkurrence om et stort offentligt byggeri. Det blev en ung Johan Daniel Herholdt og hans skitser, der vandt. I øvrigt foran Bindesbøll, som på mange måder var hans lærermester.

Herholdts plan vandt med knebne én stemme med begrundelsen: 

”saavel fordi den med de Modificationer i Indretning, forat tilveiebringe det fornødne Hylderum, vil kunne lægges til Grund for Bygningens Opførrelse, som ogsaa fordi den frembyder et langt smukkere baade ydre og indre Udseende, hvortil kommer at de enkelte Dele er bedre sammenordnede, og at Baglokalet kun bestaar af en eneste Sal, hvorved en Overskuelighed af det hele Indhold vilde opnaaes.”

Citatet stammer fra bogen J.D. Herholdt og Universitetsbiblioteket i Fiolstræde af Knud Millech, 1961, udgivet i anledning af bygningens 100 års jubilæum.

Fakta: Johan Daniel Herholdt – arkitekten bag universitetsbiblioteket

For den dengang 38-årige Johan Daniel Herholdt (1818-1902) blev Universitetsbiblioteket i Fiolstræde det store gennembrud, og han kom til at sætte et afgørende præg på dansk arkitektur i de næste årtier. Han tegnede også Botanisk Laboratorium ved Botanisk Have og bygningen der i dag huser Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140.

Strejfet fra Verona

Herholdt hentede sit forbillede i de gotiske murstenskatedraler, men i ganske fri fortolkning. Inspirationen fra Italien var uomtvistelig, fra hans egne rejser og skitsebøger, og som eksempelvis kan ses i de karakteristiske pinakler (tårne) som pryder bygningen som rene æstetiske søjler.

Bygningens ydre med de karakteristiske røde mursten er knap så opsigtsvækkende i dag. Men i samtiden var det usædvanligt at anvende mursten som facademateriale - i hvert fald ved store byggerier. Man byggede med pudsede facader som for eksempel selve universitetsbygningen på Vor Frue Plads.

Anvendelsen af mursten i universitetsbiblioteket skabte en trend fremadrettet i de næste mange årtier. Ikke mindst røde mursten kom til at dominere.

Indvendigt dominerer de gule flader, og såvel de ydre som de indvendige flader er prydet med en uendelig række af dekorative detaljer. 

Mesterstykket er bibliotekets bogsal, der i to etager strækker sig igennem det meste af huset. Den smukt udformede støbejernskonstruktion og de mange dekorative detaljer, alt sammen udført i en fornem håndværksmæssig kvalitet, danner tilsammen et rum, der er enestående i dansk og europæisk arkitektur.

Universitetsbiblioteket blev færdigt i 1861, og i oktober samme år var alle bøgerne på plads. Det var beregnet til cirka 300.000 bind, og man har formentlig ment, at man hermed var sikret langt ud i fremtiden. 

Allerede inden 1900 var det imidlertid blevet for lille, også selv om man rykkede langt flere reoler ind, end Herholdt havde tænkt sig. 

Istandsættelse, lukning og genåbning

I 1996-97 blev biblioteksbygningen i Fiolstræde underkastet en gennemgribende restaurering ved den kongelige bygningsinspektør David Bretton-Meyer. De mange ekstra reoler, der gennem tiderne var blevet sat ind, blev fjernet, så kapaciteten fra over 600.000 bind igen kom ned på de oprindelige knap 300.000. 

Dekorationerne blev restaureret, og det oprindelige auditorium, som i mange år havde været opdelt i flere mindre rum, blev reetableret, nu som katalog- og edb-rum. 

Universitetsbiblioteket blev indrettet som et moderne bibliotek med nyetablerede læse- og arbejdspladser, og it-faciliteter.

Biblioteket i Fiolstræde havde samtidig fået en ny primær funktion, nemlig at være dagligt bibliotek for samfundsvidenskaberne, det vil sige fagene under Det Samfundsvidenskabelige og Det Juridiske Fakultet. For at forbedre den biblioteksmæssige betjening etablerede man et samarbejde med Det Kgl. Bibliotek, der reelt kom til at stå for driften inden for de røde mure.

Den gamle biblioteksbygning i Fiolstræde var altid godt besøgt. Både af almindelige brugere, der benyttede avislæsesalen og afhentede deres bøger, og nysgerrige turister, der havde gerne ville indsnuse den særlige stemning på stedet og beundre det arkitektoniske værk.

”Lukketiden var almindeligvis kl. 19”, mindes en af vores bibliotekarer med fortid i Fiolstræde. ”Det var altid fast kutyme, at bibliotekaren gik rundt og slog på den manuelle gong-gong. Biblioteket lukker.”

”Det var så heller ikke ualmindeligt, at et par af ’byens løse fugle’ søgte tilflugt mellem reollængerne, og nappede sig en lille lur og måske en aftensnack. Derfor bar vi også en walkie-talkie, så man kunne komme i kontakt med sikkerhedsvagten ved døren. Bare for en sikkerheds skyld.”

Der var grund til lidt ekstra opmærksomhed på biblioteket. De særlige kongepakker og andre indsamlede specialiteter gemte sig i bygningen.

Fakta: Om kongepakkerne

Det Kgl. Bibliotek har 17 'pakker' med trykt materiale, der relaterer sig til følgende danske konger og deres familier: Frederik III, IV, V, VI og Christian VI, VII, VIII. De kaldes ”kongepakkerne”.

Kongepakkerne kommer fra Universitetsbibliotekets 1. afdeling (UB1) og administreres af Katalogkontoret under Pligtaflevering.

Materialerne er i forskellige formater, men har alle karakter af enkelte tryk på blade á 1-5 sider. De omhandler forskellige emner såsom taler, lejlighedssange og -viser i anledning af mærkedage som fødselsdage, bryllupper, begravelser og skoleåbninger, men de kan også være plakater og deklarationer mm. om diverse emner.

Trykkene er altovervejende uregistrerede, men en del af dem har poster i bibliotekssystemet, som brugere kan bestille. Af denne søgning fremgår de af trykkene, der indtil nu er blevet bestilt og registreret som en del af kongepakkerne.

Er der interesse for denne type materiale, kan brugeren kontakte Spørg biblioteket.

Bombebogen - fredens forsvarer (Defensor Pacis, 1522)

I mange år boede ”Bombebogen”, fredens forsvarer (Defensor Pacis, 1522), i en montre i forgangen ind mod selve bibliotekssalen. Bogen stammede oprindeligt fra det gamle universitetsbibliotek ved Trinitatis Kirke, forløberen for Fiolstræde-bygningen. Under det engelske bombardement af København i 1807, gik en kanonkugle gennem taget på kirken og efterlod et stort hul i bogen, der ironisk nok netop skulle være forsvarer af freden.

Bogen er nu permanent udlånt af Det Kgl. Bibliotek til udstilling i Rundetårn på etagen over Trinitatis Kirke. 

I 2009 lukkede Det Kgl. Bibliotek og Københavns Universitet biblioteksfunktionen endeligt ned i bygningen. Pladsen havde alt for længe været trang og bygningen var af mange årsager ikke længere velegnet til at facilitere et moderne universitetsbibliotek. Samlingerne blev flyttet til Det Kgl. Bibliotek i Diamanten, til et nyt juridisk fakultetsbibliotek i Studiestræde, eller til det nyåbnede fakultetsbibliotek i Gothersgade for samfundsvidenskaberne (KUB City Campus i dag).

I 2023 åbnede en ny samarbejdsaftale mellem Det Kgl. Bibliotek og Københavns Universitet omkring Fiolstræde op for bygningen igen. Hylderne er fyldt med udvalgte bøger fra de ældre samlinger og medarbejdere har igen en hverdag i Fiolstræde. 

Hvis du vil besøge Københavns Universitetsbibliotek Fiolstræde, kan du finde åbningstider, arrangementer, og andre oplysninger på hjemmesiden.