Karen Blixen sidder på et trappetrin med en stor buket liljer
Steen Eiler Rasmussen

Karen Blixen

Karen Blixen er en af de betydeligste danske forfattere i det 20. århundrede. Vi tager et smugkig bag facaden af både privatpersonen og kunstneren.

Karen Blixens selvbiografiske skildring "Den afrikanske Farm" (1937) gjorde Karen Blixen berømt – både i Danmark og udlandet. Men bogen giver kun et lille indblik i en mere end bemærkelsesværdig kvindes liv. De hundredvis af breve, dagbøger, manuskripter og udkast i hendes arkiv giver derimod et smugkig bag facaden på både privatpersonen og den hårdtarbejdende, ambitiøse kunstner.

2 billeder. Det første er et foto af Karen Blixen som ung. Det andet er en af Karen Blixens skitser af to karakterer. Ovenover skitsen står et udkast til en fortælling.
Allerede som barn skrev og skitserede Karen Blixen karakterer og historier, som hun fortalte til sin familie. I Karen Blixens arkiv er der bevaret kladdehæfter med vers, skitser og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede kunstneriske interesser.

Udenrigsministeriets billedarkiv og Karen Blixens arkiv

Karen Blixens arkiv

Karen Blixen (1885-1962) havde hele sit liv bolig på Rungstedlund. Alt arkivalsk materiale har derfor været samlet af Karen Blixen selv på Rungstedlund, hvorfra det i 1976 blev solgt til Det Kgl. Bibliotek.

Da biblioteket købte Karen Blixens arkiv, var det en del af den almindelige bestræbelse på at bevare forfatterarkiver for eftertiden. Men samtidig var det med en klar erkendelse af, at der her var tale om et arkiv af et omfang og af en kvalitet, der var temmelig enestående.

Især fordi de hundredvis af breve, dagbøger, manuskripter og udkast, som Karen Blixen efterlod sig, giver et indblik og en mere nuanceret forståelse for Karen Blixens liv. Heriblandt omkostningerne ved ambitionerne om at skabe sig en karriere som forfatter.

Vores kendskab til forfatterskabet bygger naturligvis først og fremmest på de bøger, hun skrev. Men den mere omfattende forståelse af drivkraften bag, det hårde arbejde med udviklingen af hendes stil og baggrunden for udfoldelsen af de særegne temaer er i højere grad blevet belyst gennem de efterladte papirer i hendes arkiv.

Maskinskrevet side fra Den afrikanske farm med Karen Blixens håndskrevet, danske oversættelse
Karen Blixen skrev først "Out of Africa" på engelsk. Her har hun renskrevet den engelske tekst og tilføjet sin egen danske oversættelse med blyant mellem linjerne.

Karen Blixens arkiv

Bag om fortællingerne

Hvor Karen Blixens originalitet som fortæller måske tydeligst træder frem i de stramt komponerede novellesamlinger som "Syv fantastiske Fortællinger" (1935) og "Vinter-Eventyr" (1942), så var det med den meget tilrettelagte selvbiografiske skildring i "Den afrikanske Farm" (1937), hun fik flest læsere.

Bogen er hendes mest kendte værk, oversat til og genudgivet på mange sprog. Fortællingen er en smuk myte om et tabt paradis, der bygger på en blanding af længere beretninger og anekdoter fra Karen Blixens tid på kaffefarmen i Kenya 1914-1931.

Hun skrev den først på engelsk, hvor den under pseudonymet Isak Dinesen udkom i USA under titlen "Out of Africa". Karen Blixen brugte ofte et andet navn, når hun udgav bøger. Når hun brugte et andet navn, kunne hun skrive lige, hvad hun ville uden at skulle forklare, hvorfor hun skrev det.  

Man kan i hendes arkiv se, hvordan hun derefter selv foretog oversættelsen til dansk ved at skrive oven i det engelske manuskript, og i hendes breve fremgår det, at hun først satte sig for at skrive bogen, efter hendes planer om at drive en kaffeplantage i Kenya var kuldsejlet. 

Myten versus kvinden

Karen Blixen ville oprindelig være billedkunstner, og mange af hendes skitser og tegninger er bevaret i hendes arkiv, men hun endte med at blive forfatter, og med tiden endda én af de mest berømte, danske forfattere. Så berømt, at "Out of Africa" i 1985 blev fortolket på amerikansk i en filmatisering af samme navn med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. 

Der er ingen tvivl om, at denne film vakte ny international interesse for forfatterskabet, men man kan godt tvivle på, hvorvidt Karen Blixen selv ville have sat pris på filmens romantisering af sit liv. Til gengæld er der ingen tvivl om, at vi med hendes arkiv har mulighed for at gå bag om de myter, hun selv og især andre har bygget op.

Karen Blixen var som kvinde og forfatter ’det stof, myter er gjort af’. Det bekræfter hendes arkiv med dets enorme mængde af fortællinger, skitser til eventyrkarakterer og breve om beretninger fra Kenya. Samtidig modstår arkivet den romantiserede mytologisering, som hollywoodficering udsatte hende for, og viser et mere ægte og komplekst billede af denne bemærkelsesværdige kvindes liv. 

Dyk ned i et udvalg af breve, dagbøger, manuskripter og udkast i Karen Blixens arkiv i vores digitale samlinger, eller find flere billeder af Karen Blixen i Rungstedlundsamlingen

Karen Blixen poserer i blazer og skjorte
I et brev til sin mor fra januar 1923 skriver Karen Blixen om sit hår, som hun har klippet af. Det leder hende til følgende spidsformulering: “To Raad skal jeg give alle yngre Kvinder: at klippe Haaret af og at lære at køre Automobil. Disse to Ting forandrer hele Tilværelsen.”

Rie Nissen