Jacob Gade og ”Tango Jalousie”

Da den unge violinist flakkede rundt i byen, fra det ene snuskede værtshus til det andet, var der nok ingen, der havde forudset, at hele verden skulle komme til at blive bekendt med lyden af Jacob Gade. Men alligevel er historien om Gade en fortælling om, hvordan en ung værtshus-musiker med store drømme blev til en verdensstjerne. Samtidig er det en fortælling om en total omvæltning af musikindustrien.

Fra Vejle til New York

Som søn af en spillemand og en violinhandler havde Gade tidligt lært at spille violin. Han spillede som barn i sin fars orkester, og optrådte til forskellige begivenheder i Vejleområdet. Den unge musiker drømte dog om noget langt større, og nu befandt han sig altså i en fremmed by i den anden ende af landet.

Fra arbejdet på byens værtshuse kæmpede Jacob Gade sig op; først et sommerjob på en badeanstalt, så en ansættelse ved et etablissement og en række ansættelser ved orkestre rundtom i byen. Men Gades drømme var større endnu. Han pakkede derfor endnu engang sine ting og rejste til det store USA.

Her fik Gade en ansættelse ved biografen Capitols symfoniorkester. De film, der blev vist i biograferne var stumfilm, så der sad musikere i biografsalene og spillede, mens de levende billeder udfoldede sig på lærredet. I de små biografer sad måske en enkelt pianist, mens filmene blev bragt til live af orkestre i de store biografer.

I 1921 vendte Gade næsen hjem mod Danmark, nu med ekstra erfaring i bagagen. Den erfaring sikrede ham en ansættelse som leder af Paladsteatrets orkester.

Radiohittet ”Tango Jalousie”

Gade fortalte over årene mange gode historier om, hvordan hans forskellige melodier var blevet til. Han fortalte blandt andet Jyllands-Posten i 1948, at ”Tango Jalousie” blev til på en gåtur ved et sommerhus i Tisvilde:

[...] en Dag, da jeg gik en Tur, kom jeg til at tænke paa, at der var en vis Slagkraft i Ordet Jalousi. […] dengang forbandt Jeg altid ordet Jalousi, Erotik, og saadan noget Vrøvl med Musik. Naa, men jeg gentog altsaa Ordet Jalousi for mig selv, og saa begyndte Melodien at dukke op. Da jeg kom hjem, var den færdig. […] og… ja, det er det hele. Ikke nogen særlig dramatisk Historie. 

Om det var helt i overensstemmelse med sandheden, finder vi nok aldrig ud af. Men vi ved med sikkerhed, hvornår melodien blev spillet første gang for offentligheden.

Det var den 14. september 1925, i Paladsteateret til danmarkspremieren på den nye biograffilm ”Don Q” i 1925. Dog ikke under selve filmen, som mange siden da har troet. ”Tango Jalousie” blev spillet i pausen, hvor filmoperatøren skiftede spole.

Gade havde tidligere slået igennem med melodien ”Maggiduddi og jeg”, og han var et kendt navn på den danske musikscene. Derfor blev der i aviserne reklameret med, at han i mellemakten til ”Don Q” ville spille sin sidste nye komposition.

”Tango Jalousie” blev mødt af et stående bifald og efterspørgsler på et ekstranummer. Så Gade spillede igen. Som resultat, solgte pladen enormt godt efter datidens standarter. Det var melodiens begyndelse – men som komponisten selv, kom den til at rejse langt omkring.

Noderne blev sendt til London for at blive indspillet som elektrisk optagelse, for udstyret til en sådan indspilning fandtes ikke i Danmark endnu. Det var det helt nye. Indtil da havde man optaget lyden gennem en tragt. Men den elektriske optagelse bragte mikrofonen med sig.

Populærmusikforsker Henrik Smith-Sivertsen

Seniorforsker Henrik Smith-Sivertsen fra Det Kgl. Biblioteks Specialsamlinger forsker bl.a. i den danske musikindustris historie. Takket være digitaliseringen af blandt andet aviser og spillelister fra radio har han været i stand til at grave en række nye perspektiver frem, og det er disse, der ligger til grund for nærværende tekst.

Gade var først og fremmest violinist, så naturligvis var ”Tango Jalousie” skrevet til violinen. Før 1925 kunne man ikke optage lyden af violinen, fordi svingningerne ikke kunne fanges ordentligt af tragten. Mikrofonen og den elektriske optagelse revolutionerede musikindustrien, og samtidig var det altså første gang, man for alvor kunne høre smukt violinspil på plade.

Timingen af ”Tango Jalousie” var perfekt. Det passede lige med, at den danske regering havde besluttet at forsøge sig med en statsradiofoni – en enkelt radiostation, der havde monopol på radiospredningen i Danmark. Melodien blev første gang spillet i den danske radio d. 17. oktober 1925. Dog ikke i det indspillede format. I radiomediets spæde år havde man orkestre til at spille, og kun langsomt blev live-musikken skiftet ud med indspilninger.

”Tango Jalousie” blev spillet i danseudsendelser, der muliggjorde, at folk ikke længere skulle ud i byen for at danse. Det kunne de nu gøre hjemme i stuerne. Det var en anden grund til, at melodien slog så voldsomt igennem. Tangoen var opstået i 1880’erne, og det var en populær dans i begyndelsen af 1900-tallet. Der var dog ikke mange tangoer, der kunne spilles i den danske radio. Derfor stod Gades ”Tango Jalousie” ofte på radioprogrammet. Det samme gjaldt radiofonier i resten af verden, for melodien spredte sig hurtigt - ikke mindst til USA.

I USA foregik der et helt andet radio-ræs. Der var et frit marked med flere radiostationer, og derfor blev Amerika populærmusikkens centrum. Radiostationerne konkurrerede med hinanden om lytterne, og de var derfor afhængige af hits. ”Tango Jalousie” blev et af de første og største.

Efterspillet: Papir og penge

Gade havde udgivet ”Tango Jalousie” på eget forlag. Som alle andre komponister havde han godt bemærket, at han kun fik en procentdel af indtægterne fra sine værker. Derfor valgte han at lade kontrakten med Wilhelm Hansen, landets førende musikforlag, udløbe. Ved selv at trykke noderne, kunne han beholde en langt større andel. Desværre lavede han en af Danmarkshistoriens dyreste fodfejl.

Da han stod på scenen i Paladsteatret den aften i 1925 var kontrakten med hans tidligere forlag nemlig ikke udløbet endnu. Det skete først dagen efter. Altså, Gade skulle blot have ventet én dag, og så havde han været fri af kontrakten med Wilhelm Hansen. At han ydermere havde sendt noderne til England et par uger forinden gjorde ikke sagen bedre. Så i takt med, at tangoen dansede sig vej ud i verden, voksede der et rettighedsdrama frem, som kom til at vare resten af århundredet. 

I forbindelse med en retssag om netop rettighederne til tangoen, rejste Gade i 1936 igen ud i verden for at finde ud af, hvor populær hans melodi egentlig var. Det var først nu, han fandt ud af, at han var en kendis på den anden side af Atlanten, og at han burde have været styrtende rig.

I løbet af de næste årtier lå ”Tango Jalousie” i længere perioder på de amerikanske hitlister, og den blev hyppigt brugt i film. Men der gik længe endnu før Gade så de penge, som hans melodi havde tjent ham. Han kunne ikke rejse til USA under krigen, der var brudt ud i mellemtiden, og hans forsøg på at skabe opmærksomhed om sit problem hjemme i Danmark havde ikke meget succes. 

I 1949 rejste Gade langt om længe mod vest endnu engang. Nu lykkedes det endelig. Gade tog 80.000 dollars med sig hjem - hvad der svarer til næsten 12 millioner kroner i dag. Han slog sig ned i nærheden af Assens på Fyn, og fortsatte med at skrive musik, nu med økonomisk sikkerhed og ro i sindet.

Da jeg var ung brugte jeg altid mere, end jeg tjente. Det gør jeg ikke mere, men jeg føler ærligt talt ingen Trang til at fare rundt i Verden og leve et Liv i Luksus. Jeg kan spise mig mæt hver Dag, og jeg har en dejlig Seng at ligge i… og jeg tror ikke at jeg – syv – ni – tretten – har haft en Sygedag i mit Liv. Kan man saa egentlig forlange mere?