Udklædt mand med maske og hat fortæller uhyggelige historier til to børn, der smiler og lytter
Foto: Line Beck

Halloween

Uhyggelig udklædning, græskarlamper og Halloween-pynt er blevet en fast tradition i mange danske familier 31. oktober. Vi kaster lys over Halloween-traditionens lange historie.

Som så mange andre nyere traditioner, har vi umiddelbart importeret fejringen af Halloween fra USA. Men hvor stammer traditionen i virkeligheden fra? Halloween har oprindeligt sin rod i en meget ældre historie og består af elementer fra både kristendommen såvel som gamle nordeuropæiske trosforestillinger.

Læs med, når vi tager tilbage til de gamle irske fortællinger om onde ånder og en mand ved navn Jack, der må rejse mellem himmel og helvede med en helt særlig roelygte. 

Et bål brænder i natten. Stjerner ses i baggrunden.
Kelterne fejrede Samhain ved at tænde et stort bål, hvis lys skulle holde ondsindede spøgelser, hekse og trolde væk. Denne tradition har vi også i Danmark, men blot på en anden mærkedag, nemlig Sankthansaften.

Foto: Wikimedia

Den hedenske Halloween

De første fejringer af det, der senere skulle blive til Halloween, finder vi meget langt tilbage i historien, nemlig i den irske folketro.

De før-kristne keltere i Irland fejrede en stor fest kaldet Samhain, der varede flere dag i begyndelsen af november. Samhain var både en fejring af at have høsten i hus og en markering af sommerens slutning og vinterens begyndelse.

Kelterne troede, at de, der var døde i løbet af året, rejste til de dødes rige under Samhain. De døde var altså særligt aktive i disse dage og færdedes som ånder blandt de levende. Lyset fra et bål var med til at holde fortidens onde ånder væk, hvorfor ild var vigtig del af den oprindelige tradition.

Da de keltiske områder blev kristne omkring år 500, overtog kirken helligdagen. Nu skulle dagen minde befolkningen om alle de kristne martyrer og helgener. Langt væk var fortællingerne om hekse, trolde og onde ånder.

Mærkedagen måtte ikke længere hedde det hedenske navn, Samhain. I stedet skulle mærkedagen have et kristent navn, nemlig Allehelgensaften eller 'All Hallow Even'. Det blev med tiden til det noget mere mundrette ord, som vi kender i dag: Halloween. 

Heks flyver henover en mark på sin kost. En sort kat sidder bag hende og foran ses et græskarhoved.
Postkort fra USA i begyndelsen af det 20. århundrede.

Foto: Wikimedia

Over Atlanten og tilbage igen

I midten af 1800-tallet flygtede tusinder af irere på grund af hungersnød til Amerika. Både irere og skotter medbragte deres traditioner, herunder Halloween.

Siden bredte og udviklede skikken sig, så den i dag er en af de helt store festdage i USA. Gennem avisartikler, tv og bøger spredte traditionen sig henover Atlanten igen i en ny form. Nu fejres aftenen nærmest som et karneval med udklædning i skrækindjagende kostumer, uhyggelige dørdekorationer, fyrværkeri og drillerier. 

I takt med at vi i den vestlige verden er gået længere og længere væk fra de kristne traditioner, har Halloweens hedenske oprindelse fået lov til at fylde mere i traditionen. Nu spøger hekse, spøgelser og alskens uhyggelige udklædninger igen i gaderne til Halloween. Børnene går fra hus til hus i deres nabolag og truer med ”slik eller ballade!"

"Selvom den amerikanske fejring af Halloween kan virke langt fra kelternes Samhain, er der stadig nogle klare gengangere. Det finder vi blandt andet i kontrasten mellem mørke og lys. Selvom vi ikke længere tænder bål, er lys i form af græskarlygter stadig en vigtig del af traditionen," fortæller seniorforsker ved Det Kgl. Biblioteks folkemindesamling Caroline Nyvang.

Men hvorfor er det nu lige, at vi udhuler og skærer skræmmende ansigter i uskyldige græskar til Halloween?

Sort-hvid foto af to drenge sætter græskarlygter op til Halloween.
Foto fra den amerikanske Book of Halloween, 1919, hvor to drenge sætter græskarlygter op på taget af huset for at skræmme forbipasserende og holde onde ånder borte.

Foto: Book of Halloween/Wikimedia

Hvorfor skærer vi græskar til Halloween?

I Danmark er udskårne græskarlygter på dørtrinet blevet et fast syn op til Halloween inden for de sidste 20 år. Men traditionen er faktisk meget ældre end som så. Der findes optegnelser fra de seneste 100 år fra forskellige danske egne, hvor der berettes om at stille en roelygte med et uhyggeligt ansigt et sted, hvor den kunne skræmme andre.

I såvel England, Skotland og Irland har man længe haft tradition for at udhule forskellige slags roer og bruge dem som lanterner. I 1837 ses for første gang begrebet ”Jack-O-Lantern” om en lanterne udskåret i en grøntsag – ikke på de britiske øer, men i Amerika. Det er også i USA, at kombinationen af Halloween og et udhulet græskar dukker op i 1866. 

Alligevel forbinder mange det lysende græskarhoved med Irland. Det skyldes det irske sagn, der fortæller om Jack, en doven og bandende drukkenbolt af en bonde. Der findes forskellige udgaver af sagnet, men i alle udgaver lykkes det Jack at narre selveste Djævelen. De indgår en aftale om, at Djævelen ikke må friste Jack og ikke kræve hans sjæl.

Da Jack dør, kan han med sin ufromme livsførelse ikke blive lukket ind i Himlen. Da han har narret Fanden selv, kan han heller ikke lukkes ind bag Helvedes porte. I stedet får han af Djævelen et lille stykke gloende kul, som kan lyse for ham på hans færd tilbage til Jorden. For at det glødende kulstykke skal holde så længe som muligt, lægger Jack det ind i en roe, og med lyset derfra vandrer han nu hvileløst i mørket mellem Himmel og Helvede.

Gamle traditioner i nye klæder

For blot 20 år siden spåede mange, at Halloween ikke fik en lang levetid i Danmark.

På det tidspunkt var opfattelsen, at en ny tradition som Halloween var et kommercielt påfund. En undskyldning for at forretningerne kunne sælge mere. Den danske handelsstand har da også været meget medvirkende til, at Halloween er kommet indenfor landets grænser. Men der skal mere end et par gode tilbud til, for at en ny tradition finder rodfæste blandt os.

I dag er Halloween én af de mest populære og folkelige måder at gå mørket i møde på. Traditionen er især blevet populært blandt den yngre befolkning, hvorfor Halloween er blevet en fast tradition i de fleste børnefamilier og folkeskoler.

De elementer af tro og alvor, der har eksisteret i ældre tid, er forsvundet. Alvoren er byttet ud med godhjertet spøg og gys. De gamle traditioner fra den nordeuropæiske folketro og kristendommen har således fået nye udformninger i form af uhyggelige udklædninger, skræmmende græskarhoveder og orangefarvet slik og pynt.

En kirkegård er blevet sat op som pynt til Halloween. På stenene står: "Flyt dig du står på mit hoved" og "Do not disturb or else!"
Når forskere tidligere mente, at Halloween ikke kunne blive populært i Danmark, hang det sammen med, at vi allerede har fastelavn, som minder om Halloween. . Ikke desto mindre har traditionen fundet grobund i Danmark og har hurtigt bredt sig til hele landet. Her er det et billede fra Halloween i Måløv lidt uden for København, som er en del af folkemindesamlingens dokumentation af danske halloween traditioner.

Foto: Line Beck

Hvor ved vi det fra?

Folkemindesamlingen i Det Kgl. Bibliotek gemmer på flere hundrede års dokumentation af menneskers dagligliv i Danmark. Vi har store samlinger af erindringer, eventyr og sagn samt dokumentation af traditioner og visekultur fra hele landet. Samlingens forskere og arkivarer arbejder med dagligdagens kultur. Tidligere var det særligt folk på landets kultur, man interesserede sig for, men i dag har alle befolkningsgruppers kultur interesse, og vores medarbejdere arbejder både med historiske og nutidige forhold. I modsætning til museerne fokuserer vi særligt på mundtlige og skriftlige fortællinger og overleveringer.