Halloween

I begyndelsen af 1990'erne, når efteråret satte ind, rapporterede mange danske aviser om en ny tradition. Det drejede sig om en fest, der kom helt fra Amerika. Græskar fik skåret mund og øjne og blev lavet til lygter, og børn og voksne klædte sig ud i uhyggelige kostumer. Det var halloween, der sneg sig ind i Danmark.

“

Græskarene var i centrum, da en flok danske børn i går fejrede Halloween, den amerikanske allehelgensaften. På restaurant Newport i Hellerup morede de udklædte børn sig bl.a. med at skære i græskar, så de forvandledes til græskerhoveder.

“

Højtiden var stadig fremmed. Mange mente, at den nye tradition var en død sild i Danmark, for hvad skulle man med endnu en udklædningsfest, når vi allerede havde gode gamle fastelavn. 

Alligevel fik halloween fat i danskerne hen mod slutningen af 1990'erne. Som mange andre nyere traditioner og fejringer, blev højtiden importeret via den amerikanske popkultur. Danskerne var inspireret af film, musik og TV fra USA. 

I mange danske byer begyndte det måske bare med en græskarlygte ved hoveddøren i et enkelt hus på vejen, men i dag er der mange kvarterer, hvor børn går fra dør til dør og hvor næsten alle huse er fuldt pyntet op med gespenster, græskar og andre uhyggeligheder. Fuldstændig som man kan se det i "the halloween episode" (halloween-afsnittet) i mange amerikanske tv-serier.

Halloween føles måske som en ny tradition, men den har faktisk sine rødder i en meget ældre historie og består af elementer fra både kristendommen, såvel som gamle nord- og vesteuropæiske trosforestillinger.

En hedensk begyndelse

De første fejringer af det, der senere skulle blive til halloween, finder vi meget længere tilbage i historien, og slet ikke i Nordamerika - men i stedet i den irske folketro.

De før-kristne keltere i Irland fejrede en stor fest kaldet Samhain, der varede flere dag i begyndelsen af november. Samhain var både en fejring af, at høsten var i hus og en markering af sommerens slutning og vinterens begyndelse.

Kelterne troede, at dem, der var døde i løbet af året, rejste til de dødes rige under Samhain. De døde var altså særligt aktive i disse dage og færdedes som ånder blandt de levende. Lyset fra et bål var med til at holde fortidens onde ånder væk, hvorfor ild var vigtig del af den oprindelige tradition.

Da Irland blev kristnet omkring år 500, måtte mærkedagen ikke længere være forbundet til irernes tidligere tro, og den kunne selvfølgelig ikke have det hedenske navn Samhain. I stedet blev de hedenske traditioner blandet med den kristne allehelgensaften eller 'All Hallow’s Eve'. Det blev med tiden til det noget mere mundrette ”halloween”. 

Nu skulle dagen bruges på at mindes de kristne martyrer og helgener. Men måske gemte fortællingerne om hekse, trolde og onde ånder sig lige under overfladen. I hvert fald var der stadig behov for lidt mere lys i natten, der på kanten mellem sommer og vinter. Når traditioner på den måde blandes, så kalder man det, i religionshistorien, for synkretisme, og mange forskere mener, at fejringen af halloween netop er et godt eksempel på det.

Over Atlanten og tilbage igen

I midten af 1800-tallet flygtede omkring to millioner irere til Amerika på grund af hungersnød. De medbragte deres traditioner, herunder halloween.

Siden bredte og udviklede skikken sig. I dag er den en af de helt store festdage i USA. I dag fejres aftenen nærmest som et karneval med udklædning i skrækindjagende kostumer, uhyggelige dørdekorationer, fyrværkeri og drillerier. Og det er altså den amerikanske version, som siden har spredt sig til Danmark og mange andre lande. 

“

Selvom den amerikanske fejring af halloween kan virke langt fra kelternes Samhain, er der stadig nogle klare gengangere. Det finder vi blandt andet i kontrasten mellem mørke og lys. Selvom vi ikke længere tænder bål, er lys i form af græskarlygter stadig en vigtig del af traditionen.

“

Hvorfor skærer vi græskar til halloween?

I Danmark er udskårne græskarlygter på dørtrinet blevet et normalt syn op til halloween. Men traditionen er faktisk meget ældre end som så. Der findes optegnelser fra de seneste 100 år fra forskellige danske egne, hvor der berettes om at stille en roelygte med et uhyggeligt ansigt et sted, hvor den kunne skræmme andre.

I såvel England, Skotland og Irland har man længe haft tradition for at udhule forskellige slags roer og bruge dem som lanterner. I 1837 ses for første gang begrebet ”Jack-O’Lantern” om en lanterne udskåret i en grøntsag – ikke på de britiske øer, men i Amerika. Det er også i USA, at kombinationen af halloween og et udhulet græskar dukker op i 1866. 

Alligevel forbinder mange det lysende græskarhoved med Irland. Det skyldes det irske sagn, der fortæller om Jack, en doven og bandende drukkenbolt af en bonde. Der findes forskellige udgaver af sagnet, men i alle udgaver lykkes det Jack at narre selveste Djævelen. De indgår en aftale om, at Djævelen ikke må kræve Jacks sjæl, når han dør.

Da Jack stiller træskoene, kan han med sin ufromme livsførelse ikke blive lukket ind i himlen. Men på grund af hans pagt med Djævlen, kan han heller ikke lukkes ind bag helvedes porte. I stedet må han vandre på jorden. Djævlen giver ham et lille stykke gloende kul, som kan lyse for ham på hans færd. For at det glødende kulstykke skal holde så længe som muligt, lægger Jack det ind i en roe, og med lyset derfra vandrer han nu hvileløst i mørket mellem himmel og helvede.

Gamle traditioner i nye klæder

I 1990'erne spåede mange som sagt, at halloween ikke ville få en lang levetid i Danmark.

På det tidspunkt var opfattelsen, at en ny tradition som halloween var et kommercielt påfund - en undskyldning for, at forretningerne kunne sælge mere. Den danske handelsstand har da også været medvirkende til, at det er blevet så populært at fejre halloween i Danmark. Men der skal mere til, for at en ny tradition finder rodfæste blandt os. Vi skal have lyst, overskud og råd til den, og vi skal kunne bruge en ny skik til noget. Ellers bliver den aldrig så populær, at den kan overleve på lang sigt.

Halloween falder på en årstid, hvor der ikke er mange fastforankrede danske helligdage eller traditioner at konkurrere med. Oven i købet er Danmark placeret på en breddegrad, hvor man netop mærker kontrasten mellem sommerens lyse nætter og vinterens mørke stærkt. Her passer halloween måske meget godt ind.
 

Hvor ved vi det fra?

Folkemindesamlingen i Det Kgl. Bibliotek gemmer på flere hundrede års dokumentation af menneskers dagligliv i Danmark. Vi har store samlinger af erindringer, eventyr og sagn samt dokumentation af traditioner og visekultur fra hele landet. Samlingens forskere og arkivarer arbejder med dagligdagens kultur. Tidligere var det særligt folk på landets kultur, man interesserede sig for, men i dag har alle befolkningsgruppers kultur interesse, og vores medarbejdere arbejder både med historiske og nutidige forhold. I modsætning til museerne fokuserer vi særligt på mundtlige og skriftlige fortællinger og overleveringer.