Danskerne i bevægelse – gymnastik i radio og TV

En tidlig morgen i 1952 stod mange danskere klar rundtom i deres stuer foran radioen. De lyttede med, da Jesper Peter Jespersen (1883-1963) – bedre kendt som Kaptajn Jespersen – takkede en lang række mennesker for deres hjælp og støtte til hans radioprogram. Denne udsendelse ville nemlig blive den sidste. Den satte punktum for hans 25 år lange karriere som radiovært på ”Morgengymnastikken”.

Da Kaptajnen var færdig med sin takketale, der ikke mindst var rettet mod hans trofaste lyttere, gik træningen i gang: 

“

Lad os da skabe stål i vor arm og tanke og glans i vort øje og ranke vor rygge. Vi fatter staven, som er et skarpslebent våben mod alt det, der vil bryde ned. Den skal være renvasket - husk det! - og den skal være længere end Deres favn. Vi strækker armene frem, holder staven så højt, vi kan se frem under den. Så svinger vi benene fremad op, skiftevis venstre – en holdningspause – højre, og således vil du fortsætte! Det ben, du står på, skal holdes strakt.

“

Alle ugens hverdagsmorgner havde Kaptajnen stået foran mikrofonen og vækket de danske mænd med knæløft, sprællemænd og store armbevægelser.

Jespersen var begyndelsen på gymnastikudsendelser i Danmark. Siden da har de taget mange former: fra radioprogrammer og tv-udsendelser til livestreams på sociale medier. De har dét tilfælles, at de samler danskerne i bevægelse - på trods af forskelligheder, travle rutiner og afstand.

Kaptajn Jespersen – manden, der fik de danske mænd op og i gang

I 1920’erne – før han stillede sig foran mikrofonen – arbejdede Jesper Peter Jespersen for Berlingske Tidende, hvor han skrev artikler om personlig hygiejne og gymnastik.  

Ideen om gymnastik i radioen kom ikke fra Statsradiofonien selv, men fra netop Berlingske Tidende. Det var nemlig dagbladene, der dengang lavede radionyhederne. Og den 5. september 1927 stod Kaptajn Jespersen altså for første gang ved mikrofonen i Statsradiofoniens studie.

Man kunne nu høre Kaptajn Jespersens stemme i radioen hver morgen, mandag til fredag, i mange år frem. Dengang var det et af de få programmer, der blev sendt i dagtimerne. Efter 25 år gik Kaptajn Jespersen på pension, men programmet førtes videre med en anden vært indtil 1967 under navnet ”Morgengymnastik for Mænd”.

Gymnastik er også for kvinder

Men hvad med kvinderne og børnene? De skulle naturligvis også i bevægelse.

I 1932 introducerede Else Thomsen gymnastik for skolebørn, og året efter blev Henriette Riskær vært på ”Morgengymnastik for Kvinder”. Dette program blev sendt et kvarter tidligere end mændenes gymnastik. Det var baseret på en idé om, at kvinder ofte stod tidligere op for at klare morgenens gøremål og sende børnene i skole.

I 1941 fulgte ”Gymnastik for Husmødre”. Værten var gymnastiklærerinden Viola Nørløv, og programmet blev sendt senere på morgenen, nemlig kl. 9. Tidspunktet passede godt for husmødrene, da der her var mere ro i hjemmet til at tage en lille pause fra dagens pligter. Programmet blev prøvet af på fjernsynet i foråret 1952. Det blev dog kun til én enkelt udsendelse, da man konstaterede, at øvelserne var for svære at følge på den lille tv-skærm.

Gymnastikpædagogen Helle Gotved (1912-2006) blev fra 1950’erne toneangivende inden for gymnastikken, både i radioen og på tv. Fra 1953 var hun vært på flere radioprogrammer om gymnastik og sundhed, og i 1966 startede hendes nok mest succesfulde udsendelse i radioen: ”Ha’ det bedre”, der blev sendt helt indtil 1991.  

Gotved udgav bøger, grundlagde Gotvedinstituttet og lavede sammen med Anne Marie Helger tv-programmet ”Helle og Helger” i 1993 til 1994 kort før hun fyldte 80 år. I programmet underviser Helle Gotved i letforståelige gymnastiske øvelser med Anne Marie Helger som den udøvende elev.

Fra morgengymnastik i radioen til livestream på Instagram

Først i 1970’ene begyndte programmerne at henvende sig til både mænd og kvinder på samme tid. Det gjaldt for eksempel både ”Morgenmotion” (1969-1979) og ”Pausegymnastik” (1977-1978), der begge havde både mandlige og kvindelige værter. ”Pausegymnastik” blev produceret af Undervisningsministeriet og var tiltænkt arbejdspladsen. Programmet blev sendt kl. 11.05 og 14.05 i hverdagene på P3, så man kunne bruge det som en pause i sit arbejde.

Årsagen var, at arbejdet for mange var mere stillesiddende, end det tidligere havde været. Ved at lave pausegymnastik kunne folk holde sig raske og forebygge skader. Det var altså en gevinst, ikke kun for den enkelte, men også for arbejdspladsen, da der med træningen fulgte færre sygedage og mere arbejdsglæde.

Fælles for alle gymnastikprogrammer gennem tiden er den korte varighed på 5-10 minutter og de lettilgængelige øvelser, der hverken kræver særligt meget plads eller omklædning. På denne måde kan alle være med.

I dag findes der ikke længere faste gymnastikudsendelser i radio eller tv. De er dog dukket op i ny og næ. DR3 genoplivede for eksempel traditionen med morgengymnastikken i 2014 og DR Ramasjang fulgte med børneprogrammer som ”Gang i Stuen” i 2011 og ”Op og hop” i 2015.

“

Er i klar derude? Godt! Så strækker vi vores flyverarme og gør klar til takeoff! Er du klar, kaptajn? Godt! Så gør vi det! … Kan i høre det? Det lyder som Frankrig! ... Man lander ved at man lægger sig ned på maven, sådan her, og stadig med strakte arme, hvis man kan…

“

Gymnastikken dukkede også op i et anderledes format under corona-epidemien. Her sendte Melvin Kakooza live på Instagram flere gange i 2020, mens han dyrkede ”Coronafitness”, og opfordrede andre til også at bevæge sig.

Der er altså en lang tradition for, at samles – blot for en kort stund – om at bevæge sig og værne om vores fælles sundhed. Fællestræningen under corona og de mange gymnastik-programmer vidner om, at vi faktisk har en trang til det. En trang til bevægelse og en trang til fællesskab.