Billede af en eventyrkuffert fra Vinterferie for børn og H.C. Andersen
Afholdt

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Vinterferie for børn

I vinterferien byder Det Kgl. Bibliotek alle nysgerrige børn og deres voksne indenfor i Den Sorte Diamant til kreative aktiviteter og en spændende skattejagt.

Vinterferie i Den Sorte Diamant byder på flere oplevelser for børn og deres voksne. Gå på skattejagt i udstillingen SKATTE og udfold jer i vores kreative værksted hver dag fra kl.10-16.

Lav din egen eventyrkuffert 

Besøg vores kreative værksted og lav din egen eventyrkuffert. Tag din eventyrkuffert med på opdagelse og udforsk bibliotekets udstilling SKATTE med bibliotekets største og vigtigste skatte, som originale breve og papirklip af blandt andre eventyrforfatteren H.C. Andersen. Det kreative værksted er gratis for børn og deres voksne.

Skattejagt! Udforsk bibliotekets største skatte  

Med et skattekort i den ene hånd og en lommelygte i den anden, kan I gå på skattejagt i udstillingen SKATTE. Løs sjove opgaver og lær udstillingens mange bøger, tegninger, fotografier, glober, breve og vigtige papirer at kende. Det koster 40 kr. for voksne med børn i udstillingerne, når de skal på skattejagt.

Billede af eventyrkufferten

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.