Gå til hovedindholdet Change language to English
Ikke i salg endnu

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Vampyr og Halloween med Athelas: Filmvisning og koncert

Uhhh – det bliver gys og intenst! Og en enestående mulighed for at opleve en af filmhistoriens mest poetiske øjeblikke på et stort lærred.

På årets mest hjemsøgte aften inviterer Athelas Sinfonietta Copenhagen publikum ind i en af filmhistoriens mest gådefulde verdener. Halloween er rammen for en koncertoplevelse, hvor Carl Th. Dreyers kultfilm Vampyr (1932) vækkes til live gennem Joby Talbots intense og atmosfæriske musik fra 2018. 

L.A. Times skrev efter uropførelsen: "Talbots værk formår effektivt at blande det gamle og det nye og finder en balance mellem nostalgiske, romantiske motiver og umiskendeligt moderne elementer." Aftenen bliver en unik mulighed for at opleve Vampyr som et levende, åndende ”gesamtkunstwerk”.

Musikken

Dreyers film er en drømmeagtig vandring gennem tåge, stilhed og uro – et værk, der aldrig giver klare svar, men som kryber ind under huden med sit spøgelsesagtige filmsprog. Til dette univers har Joby Talbot komponeret en musikalsk underskov af dirrende strygere, skæve rytmer og transparente klanglag, som ikke blot ledsager filmen, men giver den en ny puls. 

Talbots musik forstærker filmens følelse af at svæve mellem virkelighed og mareridt, og på aftenen for Halloween får dette møde en særlig intens resonans. Som L.A. Times også skrev: "Talbots værk formår effektivt at blande det gamle og det nye, og finder en balance mellem nostalgiske, romantiske motiver og umiskendeligt moderne elementer."

Dirigenten

Aftenens dirigent, Aaron Holloway-Nahum, er kendt for sin evne til at skabe en intens forbindelse mellem musikere og publikum. Som både komponist og dirigent arbejder han med skarp opmærksomhed på detaljer og teksturer – en tilgang, der gør ham til et ideelt match for Talbots rige og atmosfæriske partitur. Holloway-Nahum er oprindelig fra USA, men nu bosat i London. Han er grundlægger og kunstnerisk leder for det anerkendte Riot Ensemble, med hvem han har ledet et stort antal verdenspremierer.

Ensemblet

Athelas Sinfonietta Copenhagen er et københavnsk kammerensemble grundlagt i 1990 med et særligt fokus på opførelse af ny kompositionsmusik. De arbejder dedikeret for at præsentere ny musik i nye formater og tværkunstneriske sammenhænge og regnes i dag som Danmarks førende inden for samtidsmusik. Ensemblet samarbejder med en lang række toneangivende komponister, dirigenter og solister fra ind- og udland.

Trailer for "Vampyr, lavet ifm. filmens 90 års jubilæum (ikke Joby Talbots musik).

Medvirkende

Athelas Sinfonietta Copenhagen 
Aaron Holloway, dirigent

Mere fra Musikscene

Tilmeld dig nyhedsbrevet