Man kan ikke holde en god krukke nede

Glem den forsonlige eventyrdigter fra nationalromantikken. Under overfladen af fortællinger som Den lille havfrue, Den grimme ælling og Snedronningen gemmer sig en anden H.C. Andersen: sårbar, besat og splittet mellem længsel og smerte. Det er denne Andersen, Nicolas Winding Refn nu tager livtag med, når han dykker ned i Det Kgl. Biblioteks H.C. Andersen-samling, der er verdens største. Ikke som fortolker, men som åndsfælle.

Nicolas Winding Refn, som er skaber af værker som Pusher, Drive og senest Her Private Hell, har gjort outsiderens perspektiv, skønheden i det brutale og menneskets skyggesider til sit kunstneriske varemærke. Nu retter han blikket mod en digter, der har været død i 150 år. Og det viser sig, at de hele tiden har fortalt den samme historie, bare med hver sit sprog.

Sammen i mørket

Man kan ikke holde en god krukke nede er ikke en traditionel udstilling. Den kræver noget af sit publikum: at man giver sig hen og lader sig opsluge. Rum for rum har Nicolas Winding Refn i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek iscenesat et univers af unikke installationer, hvor originale H.C. Andersen manuskripter, breve og dagbøger fra Det Kgl. Biblioteks samling smelter sammen med Winding Refns stemningsfulde billedunivers.

To sjæle. Ét univers.

Udstillingen er bygget op som et møde og en sammensmeltning. Andersens eventyr og Winding Refns billedsprog kredser om det samme flertydige territorium: skønhed og smerte, lys og mørke, følsomhed og brutalitet. Rum for rum væves de to kunstnerskaber tættere sammen, indtil det ikke længere er til at afgøre, hvor digteren slutter, og instruktøren begynder. Resultatet er en oplevelse, der taler direkte til sanserne, og som måske afslører noget om publikums eget mørke undervejs.