Strygekvartetter i Diamanten: Leonkoro Kvartet (DE)

remove

Program

Henriëtte Bosmans (1895-1952): Strygekvartet (1927)

Felix Mendelssohn (1809-1847): Strygekvartet nr. 2 i a-mol, op. 13 (1827)

Pause

Franz Schubert (1797-1828): Strygekvartet nr. 14 i d-mol, D 810 (1824), "Døden og pigen“

Leonkoro betyder løvehjerte på esperanto. Og det er netop Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, der har lagt navn til denne unge kvartet, som blev stiftet af brødrene Jonathan og Lukas Schwarz i 2019, og som i særdeleshed er på vej mod tinderne. Ligesom i Lindgrens klassiker spænder strygekvartettens repertoire ofte over alvor, død og søgen efter trøst, og disse temaer er sandelig også at finde i aftenens program.

Om programmet

Henriëtte Bosmans fik ikke de muligheder, hendes talent kaldte på, for Anden Verdenskrig kastede også sit mørke over Holland. Hendes veninde, cellisten Frieda Belinfante, som havde forelsket sig i hende, har mange år senere udtalt om sin ”Jettie”, at hun var en person, som tog mere, end hun gav; men under krigen, hvor Bosmans blev stemplet som et ”jødisk tilfælde”, gav hun mere, end hun tog. Ligesom sin veninde (der sluttede sig til modstandsbevægelsen), flygtede hun ikke – nej, hun blev hos sin aldrende mor og fortsatte med at give koncerter i al hemmelighed. Hun overlevede krigen, og i 1951 blev hun ridder af Oranje-Nassau Ordenen. Hendes strygekvartet fra 1927 er dedikeret til hendes lærer, komponisten Willem Pijper, og skrevet i anledning af hans fødselsdag.

Felix Mendelssohns anden klaverkvartet er en kærlighedserklæring til to; den kvinde, han i 1827 forelskede sig i, og den komponist, hvis musik allermest inspirerede ham: Ludwig van Beethoven. 1827 var året, hvor Beethoven døde, og det musikalske sprog i Mendelssohns kvartet er inspireret af hans sidste strygekvartetter.

Blot et år efter døde den sky og livstrætte Franz Schubert, 31 år gammel. Hans uvurderlige fjortende strygekvartet kaldet Døden og Pigen er skrevet fire år tidligere, da han allerede var meget syg, sandsynligvis af syfilis. De sidste år af hans liv var præget af sygdommen, og selvom han fortvivlede og mistede alt håb, fortsatte han med at komponere – faktisk komponerede han som aldrig før. Skrevet af en mand, der havde opgivet både livet og sig selv, står den fjortende strygekvartet ikke desto mindre som et af musikhistoriens udødelige kammerværker.