Børn spiller computerspil. Sort/hvid foto.
Afholdt
Børn spiller computerspil i 1983

Foto: Jesper Stormly Hansen - Ritzau Scanpix

Rundvisning: Udstillingen #DKgame

KUN FOR DIAMANTKLUBBEN - Er computerspil kulturarv? Kom med på en rundvisning i vores nyeste udstilling.

Computerspil er den digitale tids helt eget medie. En kulturel udtryksform og en kunstform i sig selv. En milliardindustri og et økosystem med foreninger, events, uddannelser og produktionsstøtte. En del af alle danskeres hverdag – og derfor en del af Det Kgl. Biblioteks samlinger.

Indsamlingen af spillene begyndte helt tilbage i 1990’erne efter at ”computerspil og andre interaktive værker” blev indført i den danske pligtafleveringslov. Dette betød, at der skulle afleveres en kopi til Det Kgl. Bibliotek hver gang at der blev udgivet et nyt spil. I 2005 blev lovgivningen revideret til også at inkludere materiale offentliggjort online, hvorefter Det Kgl. Biblioteks samling voksede med stor hast.

Det Kgl. Biblioteks samling er nu på mere end 4000 danskproducerede computerspil fra 60’erne til i dag. Kom og hør specialkonsulent fra Det Kgl Bibliotek Jakob Moesgaard give sit bud på, hvordan “gamification” påvirker vores hverdag, når han viser rundt i udstillingen.

Tag gerne en gæst, en ven, et barn eller et barnebarn med kvit og frit.

Der er fri entre for medlemmer af Diamantklubben. Du skal dog enten skrive til Diamantklub-mailen, ringe til os eller hente billetten  i Diamantens butik.

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.

Oplev også