Ulla Rahbek og forsiderne til tre af Chimamanda Adichies romaner
Ulla Rahbek giver indsigt og perspektiv på Adichies forfatterskab. Foto: Presse / privat

Pretalk: Chimanada Ngozi Adichies litterære projekt

KUN FOR DIAMANTKLUBBEN - Eksklusivt foredrag om litterær verdensstjerne.

Chimamanda Ngozi Adichie er født i det sydøstlige Nigeria og tog som 19-årig til USA. I 2003 udkom hendes debut og gennembrudsroman, Lilla hibiscus, efterfølgende har hun haft stor succes med titler som Americanah (2013), Vi burde alle være Feminister (2014) og senest med udgivelsen Noter om Sorg (2021). Adichie har modtaget flere store priser for sit forfatterskab, mens hun har etableret sig som en vigtig stemme i debatten om racisme og køn.

Inden Adichie går på International Forfatterscene i Dronningesalen, vil lektor på Københavns Universitet, Ulla Rahbek give indsigt og perspektiv på forfatterskabet. Ulla Rahbek er en indgående kender af Adchies forfatterskab, derfor er hun den helt rigtige til at guide både gamle såvel som nye læsere ind i et fantastisk forfatterskab. Rahbek vil først give et overblik af Adichies forfatterskab og komme ind på de forskellige temaer og budskaber bøgerne berører. Der vil også være mulighed for, at høre hvordan Adichies bøger læses som afropolitansk litteratur – litteratur der stiller spørgsmål til, hvordan det er at være en del af den afrikanske diaspora i vesten. Hvad betyder det at rejse ud – og at rejse hjem? Dét og meget mere vil Ulla Rahbek kyndigt fortælle om i denne særlige pretalk for Diamantklubben.

Ulla Rahbek

Ulla Rahbak er lektor på institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet underviser i postkoloniale studier, og har både undervist i og skrevet om Adichies bøger i mange år.

Læs mere om arrangementet

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.