Foto af sangerinde Paloma Pradal fra hendes koncert i Diamanten i 2022.
Afholdt
Paloma Pradal begejstrede til koncert i Diamanten under jazzfestivalen i 2022.

Foto: Jesper Egelund

Jazz Festival: La Caja Negra (Den Sorte Boks)

Oplev Paloma Pradal, Pierre Bertrand og Copenhagen Jazz Orchestra med flere under Copenhagen Jazz Festival.

La Caja Negra - den sorte boks – refererer til den traditionelle tromme, som sammen med den dramatiske sang og dans er kernen i den spanske flamenco-musiks udtryk. En af Frankrigs førende komponister og saxofonister, Pierre Bertrand, har ladet sig inspirere af netop denne tromme og har komponeret og arrangeret værket af samme navn - La Caja Negra.

Musikere med jazzen og flamingoens DNA i kroppen

I forbindelse med årets Jazz Festival kommer Bertrand til København for at opføre værket for første gang i samspil med Copenhagen Jazz Orchestra. Med sig har han et sprudlende hold af musikere, der kender både jazzens og flamencoens DNA indefra, og som bl.a. tæller den fantastiske sanger Paloma Pradal, der sidste år gæstede Diamanten og mildest talt lagde Dronningesalen ned. Samarbejdet med Copenhagen Jazz Orchestra bygger på en fælles vision om, at inspiration fra globale musiktraditioner kan bane vejen for nye musikalske indsigter og udtryk.  

En farverig verden af orkestermusik

Copenhagen Jazz Orchestra, med kælenavnet ”The Orchestra” har i en årrække været toneangivende med sin fleksible og kammermusikalske varme bigband lyd. Med glæden ved det intime samspil i centrum inviterer bandet publikum indenfor til en farverig verden af orkestermusik og improvisation. Orkestret gæstede også Diamanten i 2022, her i samspil med det tyske klaverfænomen Florian Weber. 

Copenhagen Jazz Orchestra live

Copenhagen Jazz Orchestra - Suite Brazil

Copenhagen Jazz Orchestra med Egberto Gismonti i Den Sorte Diamant Vinterjazz 2019.

Medvirkende

Pierre Bertrand (komponist, dirigent)
Paloma Pradal (vokal)
Sabrina Romero (vokal, percussion, dans)
Alfio Origlio (piano)
Minino Garay (percussion)

Copenhagen Jazz Orchestra

Sax: Kasper Wagner, Anders Banke, Lars Møller, Christian Holm-Svendsen, Jan Harbeck
Trombone: Steen Hansen, Mia Engsager, Niels Gerhardt, Kim Aagaard
Trompet: Jesper Riis, Christer Gustafsson, Maj Berit Guassora, Rolf Thofte Løkke
Rytmegruppe: Jonas Johansen (trommer), Thommy Andersson (bas), Thor Madsen (guitar)

Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival.

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.

Oplev også