Billede fra tidligere udgave af fredagsjazz på kajen.
Afholdt

Foto: Daniel Buchwald

Fredagsjazz på kajen: Smuk Zvuk

Kom i sommerstemning i eftermiddagssolen med smuk jazz fra Viktoria Søndergaard og Klára Pudláková – med fri entré!

Over fem fredage kan man i sommersolen høre etablerede navne og unge talenter i et sublimt udbud fra jazzens stilarter. Nyd en kold drik og kom i sommerstemning foran Diamanten.

Musikerne Viktoria Holde Søndergaard & Klára Pudláková sidder foran en mur
Viktoria Søndergaard og Klára Pudláková

Foto: Michael Romanovsky

Dansk-tjekkisk duo

Smuk Zvuk er en duo bestående af Viktoria Søndergaard på vibrafon og Klára Pudláková på kontrabas. Duoen blev dannet under udvekslingsstudier i Paris i 2020, hvor de to artister brugte deres dage under Covid-lockdown på at spille og dele kompositioner og desuden improvisere sammen. Både Viktoria Søndergaard og Klára Pudláková er aktive på den danske og tjekkiske jazzscene og har også deres egne projekter. Navnet Smuk Zvuk er en blanding af det danske ord “smuk" og det tjekkiske ord "zvuk", som betyder lyd.

Medvirkende

Viktoria Søndergaard (DK), vibrafon
Klára Pudláková (CZ), kontrabas

Oplev jazz på kajen hver fredag fra midt juni til midt juli

Mennesker på havnefronten foran Den Sorte Diamant om sommeren

Foto: Malthe Ivarsson

Hver fredag fra den 13. juni til og med den 11. juli, kan du nyde eftermiddagssolen på kajen foran Den Sorte Diamant, hvor vi byder på en jazzet fredagsbar. Foran Den Sorte Diamant har man med musik i ørerne første parket til at opleve sommerens karakteristiske københavnerliv i havnekanalen.

Caféens pop-up-bar serverer vin, fadøl, kolde drikke, snacks, småretter og sommerstemning.

Koncerterne starter klokken 16 og varer til klokken 18. Bemærk dog, at koncerten den 4. juli starter klokken 17 og slutter klokken 19.

Se andre fredagsjazz-koncerter her

Kommende koncerter

Verbrannt: En heksekoncert
Billede af Atriet
Kl.:
Musikscene

Verbrannt: En heksekoncert

Kom med på en rejse i fortidens magi, når musikerne Cæcilie Balling og GRETA sammen med lyskunstnerne fra Vertigo fylder Den Sorte Diamant med lyd og video i hekseriets tegn!

Den Sorte Diamant 
Niels Skousen
Billede af Niels Skousen
Udsolgt
Kl.:
Musikscene

Niels Skousen

Sanger og sangskriver Niels Skousen har været en stemme i dansk rock i mere end 50 år. Hør ham med sit fremragende band i Dronningesalen for første gang!

Den Sorte Diamant, Dronningesalen 

Tilmeld dig nyhedsbrevet