Der er masser af kreative oplevelser at finde for børn i Diamanten
Afholdt
Der er masser af kreative oplevelser at finde for børn i Diamanten.

Foto: Malthe Ivarsson

Efterårsferie for børn i Den Sorte Diamant

I efterårsferien inviterer Det Kgl. Bibliotek alle nysgerrige børn og deres voksne til at opleve mystikken i Det Kgl. Biblioteks fascinerende bygninger med spændende aktiviteter.

Prøv oplevelsesturen Den Store Diamantjagt og find Visdommens Diamant, eller deltag i det kreative værksted hvor I kan lave jeres egne kreative bogmærker af gamle bøger.

Den Store Diamantjagt 

På et hemmeligt sted i Det Kgl. Bibliotek findes Visdommens Diamant - en diamant, som kun de vise kan finde! Visdommens Diamant er kilden til klogskab, og at finde den kræver mod, nysgerrighed og samarbejde. 

Alle nysgerrige børn og deres voksne kan gå på jagt efter Visdommens Diamant i Det Kgl. Biblioteks skattejagt, Den Store Diamantjagt. 

Med kompas, kort, lommelygte og eventyrtaske går Den Store Diamantjagt rundt i bibliotekets bygninger. På turen vil I opleve bibliotekets eventyrlige arkitektur, mens I sammen laver sjove opgaver og udfordrende aktiviteter. I kan f.eks. tyde dragernes magiske sten, få et sug i maven fra en glasbro i 5. sals højde, hilse på Grundtvig, finde de vise elefanter og opleve magien i de gamle, hvælvede sale.

Lav dit eget bogmærke 

Kig forbi vores pop-up kreative workshop og lave jeres egne kreative bogmærker. Inspireret af bibliotekets arbejde med at genanvende gamle kasserede bøger, bruger vi gamle bogsider til at lave vores bogmærker. Vi har også været i bogbindernes værksted og har fundet gamle, flotte materialer til udsmykning af bogmærkerne. 

 

Lav bogmærker som disse med dit eget exlibris.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

1 / 2
I de store bøger kan du lære om exlibris og få inspiration.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

2 / 2

Den Store Diamantjagt og det kreative værksted er en gratis oplevelse for hele familien, og anbefales til børn i alderen 6-12 sammen med deres voksne.

Kultur i Diamanten

Hold dig opdateret om koncerter, talks, udstillinger, foredragsforestillinger og mange andre kulturtilbud i Den Sorte Diamant i nyhedsbrevet Kultur i Diamanten. Udkommer 1-2 gange månedligt.