Gå til hovedindholdet Change language to English
Thomas Brunstrøm, forfatter til "Sallys far"-bøgerne.

Foto: Presse/Carlsen

Den Lille Kulturnat: Sallys far læser højt på Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek byder børn og deres voksne inden for i den smukke Gammel Læsesal til oplæsning af den populære bogserie Sallys far ved forfatteren Thomas Brunstrøm.

I kender måske den skøre og lidt pinlige far til Sally. Nu er der helt unik mulighed for at få en smagsprøve på de mange sjove historier om Sally og Eddie oplæst af forfatteren selv. Som noget ganske særligt kan I komme til danmarkspremiere på en helt ny bog om Sallys far! 

I kan også udfolde jer kreativt i vores værksted for børn, hvor I kan lave jeres helt egen bandekasse. Fordyb jer i vores hyggelige læsekroge og læs selv i Sallys far-bøgerne.

Husk at købe kulturpas

Husk at købe kulturpas, det er jeres billet for aftenen. Der er kun adgang til det kreative værksted og Gammel Læsesal med gyldigt kulturpas.

Køb kulturpas her

Praktisk information

Oplæsning:

  • Dørene til Gammel Læsesal åbner en halv time inden oplæsningsstart
  • Oplæsningen varer ca. 20 minutter og sker i alt to gange kl. 16.30 og 18.00
  • De begrænsede antal pladser fordeles efter først til mølle-princippet, så kom i god tid.

Kreativt værksted:

  • Det kreative værksted er åbent fra kl. 16.00-20.00
  • Målrettet: børn 4-11 år og deres voksne, men alle børn er velkomne
  • Der er mulighed for at købe mad og drikke i caféen i Den Sorte Diamant
  • Kig forbi butikken og køb en Sallys far-bog med hjem.

Medvirkende:

Thomas Brunstrøm (f.1977) er uddannet journalist og arbejder som freelancejournalist og filmanmelder. Sammen med vennen, illustratoren Thorbjørn Christoffersen, fandt han på figuren Sallys far, som vi første gang mødte i 2015 i billedbogen Dengang Sallys far var dreng

Bogen blev starten på en serie om den skøre og lidt pinlige far, der er blevet et kæmpehit blandt de danske børnefamilier, som er faldet pladask for de sjove historier om Sally, lillebror Eddie og deres far. I virkelighedens verden er Thomas Brunstrøm selv far til en Sally og en Eddie.

Flere aktiviteter for børn og deres voksne

Tilmeld dig nyhedsbrevet