Billede af Concerto Copenhagen

Foto: Lars Krabbe

Concerto Copenhagen: London Underground

Oplev musikken fra den musikalske undergrund, hvor engelske komponister skabte deres egen unikke lyd i skyggen af de store mestre.

Program

G.F.  Händel (1685-1759): Concerto Grosso i d-mol, Op.6, No.10 
William Babell (1690-1723): Prelude i e-mol for cembalo
William Babell (1690-1723): Concerto for Sixth Flute i e-mol, Op.3, No.3 
Charles Avison (1709-1770): Koncert nr.1 i G dur efter Geminianis violinsonate op.1, nr.1
Michael C. Festing (1705-1752): Koncert i D-dur, Op.3, No.6 
Pause
Arcangelo Corelli (1653-1713): Sinfonia fra oratoriet “Santa Beatrice d’Este”
Andrew Parcham (?-1730): Solo i G dur for blokfløjte og continuo 
Richard Mudge (1718-1763): Koncert nr.5 in Bb-dur 

I første halvdel af 1700-tallet voksede musikkens betydning eksplosivt i England. Med en ny, købestærk middelklasse opstod et blomstrende marked for opera og underholdning, hvor musik blev en integreret del af tidens mode og identitet.

To "fremmede" satte retningen: den italienske violinist og komponist Arcangelo Corelli og den tyske indvandrer Georg Friedrich Händel. Corellis værker formede en musikalsk stil, der prægede hele århundredet – selvom han aldrig satte fod i England. Händel derimod blev en af landets største musikalske ikoner som komponist, udøver og entreprenør.

Men under de store mestre fandtes en overset gruppe af engelske komponister, der ikke blot efterlignede, men udviklede deres eget musikalske sprog. Dette program løfter sløret for Londons næsten glemte "musikalske undergrund" og udforsker et rigt, men ukendt repertoire.

Publikum får mulighed for at opleve blokfløjtesonater og -koncerter af Andrew Parcham og William Babell samt ensembleværker af Michael Festing, Charles Avison og Richard Mudge – musik, der stadig venter på at blive genopdaget. 

Medvirkende

Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen.

Concerto Copenhagen – ensemble for tidløs musik

I mere end 30 år er Concerto Copenhagen gået på opdagelse i og har fremført musikken fra barokken, wienerklassikken og den tidlige romantik med historisk bevidsthed og kunstnerisk kompromisløshed, og orkestret står i dag som et internationalt fyrtårn på sit område. Musikalsk leder Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagen forener kunstnerisk autenticitet og innovation og giver gennem originale fortolkninger musikken nyt liv og relevans for et moderne publikum. Concerto Copenhagens musikere hører til den internationale elite af barokmusikere, og orkesteret har siden de første koncerter i 1991 været på en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse – værdsat og rost af publikum og kritikere verden over. Med et repertoire, der kombinerer velkendt europæisk musik med mindre kendte værker af skandinavisk oprindelse samt ny musik, markerede orkestret sit 30-årsjubilæum i 2021, og blev efterfølgende udnævnt til Årets P2 Kunstner 2022.

Til middag med kunstneren

 

Fuldend din musikalske oplevelse i Den Sorte Diamant med en langbordsmiddag efter koncerten sammen med musikerne fra scenen. Madkartoteket og Salon byder på en 2-retters middag med udgangspunkt i sæsonens råvarer. 

Bestil plads ved bordet, når du køber din billet.

 

Hovedret

Glaserede oksekæber med brændte løg, syltede beder og puffet flæsk.
Hertil danske kartofler kogt i løvstikke, vendt i karse og persille.

 

Dessert

Æbletærte med saltet karamel, tørrede æbler og pisket creme fraiche.

Inkl. vin/drikkevarer.

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.

Oplev også

Foto af publikum i Dronningesalen
Kl.:
Musikscene

Klang Festival 2025

Kom til performance på havnekajen, ”stillekoncert” i Atrium og koncert i Dronningesalen med Ensemble Intercontemporain!

Den Sorte Diamant