Børn er kreative og laver bøger
Afholdt
Til workshoppen kan børn og deres voksne selv bygge deres egen bog.

Foto: Thomas Søndergaard

Byg en bog – Familieworkshop fredag

Lær om boghåndværk på Det Kgl. Bibliotek og byg selv en bog. For børn fra 8 år og deres voksne.

Kom med til familieworkshop, hvor børn og deres voksne kan udfolde sig kreativt med boghåndværk. Vi skal fremstille vores egen bog og dykke ned i boghåndværkets traditionelle metoder, teknikker og design. Fordyb jer sammen til en hyggelig familieaktivitet. Børn og voksne laver selv bogens udstyr, såsom bogbind og bogblok, og I vælger selv designet og det æstetiske udtryk til jeres bog.

Bøgernes materialer er fabrikeret af håndbogbindere fra Det Kgl. Biblioteks bevaringsafdeling, som til daglig arbejder med at indbinde og beskytte bøgerne i bibliotekets enorme samlinger. Vi guider jer igennem de forskellige trin i bogbindingen, og vi anbefaler, at børn og voksne hjælper hinanden undervejs. Efter workshoppen kan I tage jeres bog med hjem og måske bruge den som notesbog, dagbog eller noget helt tredje.  

Praktisk information

Workshoppen er for familier, så børn skal følges med en voksen. Workshoppen er egnet for børn fra 8 år.

Kom gerne 15 min før, da workshoppen starter kl. 10.00.

Efter workshoppen har I mulighed for at blive til kreativ hygge i Børnenes Bibliotek frem til kl. 16.00. 

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.
Marts
Februar
Læsende til læsesalon
Kl.:
Talkscene, Andet

Læsesalon 1:4

Ssshhh... nu er det læsetid. Så sluk telefonen, find din bedste bog frem og nyd en rolig stund til litterær fordybelse i bibliotekets smukkeste omgivelser, Gammel Læsesal.

Gammel Læsesal 
Billede af Adam Rudolph
Kl.:
Musikscene

Vinterjazz: Adam Rudolph I

Hver vinter er der Vinterjazz i Diamanten, hvor vi i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival præsenterer spændende og særegne jazzkoncerter i Dronningesalen.

Den Sorte Diamant, Dronningesalen