Gå til hovedindholdet Change language to English
Børn læser bog i hule
Afholdt
Børn læser i en af læsehulerne i Børnenes Bibliotek.

Foto: Malthe Ivarsson

Børnenes Bibliotek: Lav din egen maske i vinterferien

Fri entré. I vores børneunivers, der har åbent i vinterferien, kan I udforske bøgernes magiske verden og fordybe jer i kreative workshops med plads til leg og hygge for hele familien.

Kom med til vinterferiehygge i Det Kgl. Biblioteks børneunivers, Børnenes Bibliotek, der ligger dybt under den gamle biblioteksbygning i den historiske Galejsal. I salen er der højt til loftet, hyggelige læsekroge, kreativt værksted og legeaktiviteter for store og små.  

I Børnenes Bibliotek laver vi aktiviteter i det kreative værksted – og i vinterferien laver vi masker. Derudover vil I også altid kunne dykke ned i vores samling af særlige børnebøger, udforske vores eventyrlige arkivskabe, spille spil eller gå på opdagelse i biblioteket med for eksempel vores Diamantjagt eller på Skatte Ekspedition. Læs meget mere om det hele nedenfor.

Flere lignende arrangementer

Tilmeld dig nyhedsbrevet