IT-opdatering påvirker bibliotekets systemer søndag 26. oktober
Bibliotekssystemer, e-ressourcer, hjemmeside og andre services kan være ustabile eller utilgængelige.

Foto: Colourbox
Udgivet 20. oktober 2025 | Opdateret 21. oktober 2025
Det Kgl. Bibliotek foretager en større opdatering af vores IT-systemer fra søndag 26. oktober kl. 8 til mandag 27. oktober kl. 8. I den forbindelse kan bibliotekssystemer, e-ressourcer og hjemmeside være ustabile eller utilgængelige.
Det Kgl. Biblioteks Nota-service er ikke berørt, og servicens hjemmeside og bibliotekssystem vil være tilgængelige som normalt.
Den Sorte Diamant i København holder lukket i perioden. Der vil være adgang til de øvrige betjeningssteder med søndagsåbent, men da mange systemer er ustabile, så håber vi, at I vil være tålmodige med vores kolleger.
Vi beklager eventuelle gener og takker for jeres forståelse.