Domkirkes musikarv vækkes til live
Nyt forskningsprojekt skal vække musikken fra Roskilde Domkirke til live. Forskere fra Det Kgl. Bibliotek vil kortlægge, hvilken musik, der har lydt i domkirken fra ca. 1500-1800
Foto: Phillip Jørgensen
Udgivet 14. januar 2026 | Opdateret 20. januar 2026
Med 4,8 mio. kr. fra Augustinus Fonden i ryggen skal projektet Raphaëlis på Det Kgl. Bibliotek gøre os klogere på den klingende kulturarv fra Roskilde Domkirke. Det er samtidig et markant økonomisk løft til musikforskningen i Danmark.
Roskilde Domkirke har i snart 800 år haft en afgørende plads i Danmarks historie. Trods domkirkens centrale betydning findes der i dag ingen samlet viden om den musik, der har lydt under domkirkens hvælvinger – og som har samlet og bevæget danskerne gennem mange hundrede år. Det skal det nye forskningsprojekt ændre på.
““”Vores kulturarv er uhyre vigtig – den gør os klogere på os selv, på Danmark og på vores plads i verden, og den er med til at binde os sammen som folk. Vi er glade for at være en del af det spændende projekt, hvor fagligheder arbejder tæt sammen for at vække kulturarven fra Roskilde Domkirke til live, så den kan opleves af alle interesserede. En stor tak til Augustinus Fonden for den flotte bevilling,”
Med udgangspunkt i Roskilde Domkirkes historiske barokorgel – det såkaldte Raphaëlis-orgel, opkaldt efter orgelbyggeren Hermann Raphaëlis – vil forskere fra Det Kgl. Bibliotek kortlægge, hvilken musik, der har lydt i domkirken i tidlig moderne tid fra ca. 1500-1800: Hvad blev der spillet, hvem spillede – og hvilken rolle har musikken haft i samtidens religiøse, sociale og ceremonielle liv?
Som en del af projektet vil operakompagniet Kind Of Opera og Roskilde Domkirke, der har taget initiativ til projektet, i tæt samarbejde med musikere fra Concerto Copenhagen vække musikken fra Roskilde Domkirke til live – så de toner, der samlede folk for 500 år siden, også i de kommende år vil kunne opleves af danskerne på ny.
““”Det er spændende at få mulighed for at udforske komplet ukendte værker, som blandt andet befinder sig i Det Kgl. Biblioteks samlinger – og oveni købet arbejde tæt sammen med dygtige musikere om at vække værkerne til live. Ved at eksperimentere med at opføre musikken forskellige steder i kirken får vi samtidig mulighed for at forstå, hvordan folk førhen har opfattet og oplevet musikken i det monumentale kirkerum – og det vil give os en helt ny forståelse af vores musikalske kulturarv,”
Projektet bidrager med nye perspektiver i dansk musikforskning ved at kombinere musikvidenskabelig og praksisnær forskning. Desuden skal projektet udvide vores forståelse af kulturarv. Ved at kombinere historiske dokumenter og klassisk arkiv- og kildeforskning med levende musik, hvor den oprindeligt blev opført, bliver viden ikke kun skabt gennem tekst, men også gennem lyd, rum og kropslig erfaring.
““Musik har til alle tider bevæget og samlet mennesker om store oplevelser. At den historiske lyd fra den enestående Roskilde Domkirke nu også kommer med på forskningens noder i større skala og med flere nuancer glæder mig meget,
Forskningsprojektet begynder i foråret 2026 og varer i tre år. Det er planen, at forskningen løbende skal omsættes til levende musik, blandt andet koncerter i domkirken.
Fakta
- Projektet er initieret af operakompagniet Kind Of Opera og Roskilde Domkirke og forankret på Det Kgl. Bibliotek. Det sker i et bredt samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek, Roskilde Domkirke, ROMU, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Kind Of Opera.
- Projektgruppen består af de to forskere fra Det Kgl. Bibliotek Bjarke Moe og projektseniorforsker Peter Hauge, redaktør Claus Røllum-Larsen, domorganist Bine Bryndorf og producent Trine Heide.
- Danskerne vil løbende kunne følge projektet gennem koncerter og formidlingsinitiativer frem til 2030, hvor forskningen omsættes til levende erfaringer i klang og rum.