Fotografi af Kunstbiblioteket
Læsesalen på Kunstbiblioteket.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Rundvisning: Kunstbiblioteket i Nyhavn

KUN FOR DIAMANTKLUBBEN - Få et eksklusivt indblik i et af Det Kgl. Biblioteks mindste og mest eksklusive besøgssteder: Kunstbiblioteket.

Kunstbibliotek er oprettet i 1758 som et håndbibliotek for Det Kongelige Danske Kunstakademi på Kongens Nytorv, og blev i 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek. 

Kunstbiblioteket er specialbibliotek for arkitektur, billedkunst og kunsthistorie samt museologi. Samlingerne tæller både store bogsamlinger om billedkunst og arkitektur fra sen middelalder til nu, samt store særsamlinger af danske arkitekturtegninger og arkitekturmodeller samt fotografi af dansk arkitektur og dokumenter dansk arkitektur i Danmark og udlandet. Herudover råder biblioteket over større samlinger om dansk billedkunst, herunder mindre kunstnerarkiver, udklips- og diassamlinger samt Weilbachs Arkiv. 

Kunstbiblioteket er tilgængeligt for alle og betjener især undervisere og studerende ved bl.a. kunstakademier, arkitektskoler og universiteter samt kunstnere, arkitekter og myndigheder. 

Afdelingsleder Steen Søndergaard Thomsen og cand.scient.bibl. Rune Rosenborg Rasmussen vil begge vise os rundt i denne smukke bygning.

Oplev også