Gå til hovedindholdet

Foto: Presse

Copenhagen Jazz Orchestra feat. Ashwani Shankar (IN) & Zuheb Ahmed Khan (IN): Indian Skies

Stemninger, rytmer og mesterlige indiske musikere møder Copenhagen Jazz Orchestras legende, delikate og kraftfulde udtrykt i ny musik af komponist og saxofonist Lars Møller.

I Indian Skies møder stemninger, rytmer og mesterlige musikere fra den farverige indiske musiktradition Copenhagen Jazz Orchestras legende, delikate og kraftfulde udtrykt. Værket er den foreløbige kulmination af komponisten og saxofonisten Lars Møllers årtiers arbejde med at inkorporere de følelsesmæssige dybder fra de melodiske indiske ragaer og den forfinede rytmik i nutidsjazz og orkestermusik. 

Som solister medvirker Ashwani Shankar, som er Indiens førende musiker på den obo-lignende Shehnai, der mere end noget andet instrument udtrykker den indiske stemme i en tradition – og som hans familie har været bærer af i mere end 10 generationer. Ashwani Shanker har optrådt over hele verden med bl.a. Ravi Shankar. På de forfinede tabla-trommer spiller den unge fremstormende Zuheb Ahmed Khan, der med sine sejt swingede grooves og kreativite musikalitet fortsætter traditionen fra nyligt afdøde Zakir Hussein. 

Copenhagen Jazz Orchestra (tidligere: The Orchestra) har i en årrække været et toneangivende bigband i Danmark med sin fleksible, kammermusikalske og varme bigband-lyd. Med glæden ved det intime samspil i centrum inviterer bandet publikum indenfor til en farverig verden af orkestermusik og improvisation, ofte i samspil med mesterlige musikere som Egberto Gismonti og Florian Weber. Med Indian Skies er en del af Copenhagen Jazz Orchestras fortsatte udforskning af, hvordan vi kan samarbejde med og lære af andre musikkulturer. 

Indian Skies er en del af et omfattende kulturudvekslingsprojekt med koncerter og undervisningsaktiviteter i Indian, Norden og Baltikum arrangeret i samarbejde med Dansk Kulturinstitut.

Foto: Presse

1 / 5

Foto: Presse

2 / 5

Foto: Caroline Bittencourt

3 / 5

Foto: Caroline Bittencourt

4 / 5

Foto: Caroline Bittencourt

5 / 5

Medvirkende

Ashwani Shankar, Shehnai

Zuheb Ahmed Khan, tabla

Copenhagen Jazz Orchestra:

Sax: Peter Fuglsang, Kasper Wagner, Lars Møller, Hans Ulrik, Jan Harbeck 
Trombone: Steen Hansen, Mia Engsager, Niels Gerhardt, Kim Aagaard 
Trompet: Christer Gustafsson, Jesper Riis, Maj Berit Guassora, Rolf Tofte Løkke 
Rytmegruppe: Jonas Johansen (trommer), Thommy Andersson (bas), Thor Madsen (guitar)

Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival.

Oplev også

Tilmeld dig nyhedsbrevet