Dansk forskning på Lancets hitliste

Det sker ikke hver dag, at en dansk videnskabelig artikel ligger nr. et på det ansete medicinske tidsskrift The Lancets hitliste. De fire danske forskere, der har opnået denne topplacering har offentliggjort en analyse af det populære slankemiddel Rimonabant i behandlingen af fedme. Analysen er kendetegnet ved at give et fuldstændigt billede af slankemidlets anvendelse, sikkerhed og virkning. Artiklen blev tryk i The Lancet Volume 370, Issue 9600, 2007, pp1706-1713. De fire forskere er: Pernelle Kruse Kristensen, Else Marie Bartels, Henning Bliddal og Arne Astrup.
Ideen bag The Lancets top ti liste er at give en vurdering af om det videnskabelige materiale er fængende og værd at tage i betragtning.
Artiklen i The Lancet er tilgængelig via Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Flere informationer kan fås hos Forskningsbibliotekar. dr. scient. Else Marie Bartels.