Kulturnat
Sidst opdateret: 01-03-2008 11:32Kontakt
E-mail jkp@kb.dk
Tlf. 41 28 95 02
Kendte stemmer læser
op af
Forførerens Dagbog
Det handler om passion og kærlighed når Det Kongelige Bibliotek på Kulturnatten lukker dørene
op til de fantastiske fortællingers hus. Eksistensfilosoffen Søren Kierkegaard og forførelsens
kunst er i centrum. I bibliotekets samling findes Kierkegaards eget arbejdseksemplar af bogen
Enten-Eller, hvor
Forførerens Dagbog udgør det sidste kapital i bind 1.
”
Forførerens Dagbog er en klassisk historie med et evigtgyldigt tema. Alle store forførere
benytter sig af mange stemmer, mange ansigter og mange udtryk. Det er dette flerstrengede spil, der
gør, at man forvirres, forundres, forelsker sig og endelig bliver forført. Vi er glade for, at 21
meget forskellige mænd og kvinder har sagt ja til at læse op af det forunderlige værk. Der er tale
om folk fra både det politiske liv, fra kunsten og litteraturen ”, siger kulturproducent Lise Bach
Hansen.
Blandt oplæserne findes bl.a.: Forfatter Hanne-Vibeke Holst, musiker Alberte Winding,
partiformand Margrethe Vestager, teaterinstruktør Katrine Wiedemann, filosof Ole Thyssen, dr.
theol. Niels Jørgen Cappelørn og Svend Auken.
Oplæsningen starter kl. 18 og varer til kl. 24. Der er indlagt tre pauser, hvor Saga Dance
Company sætter forførelsen i bevægelse. Oplæsningen transmitteres på fladskærme i Bibliotekshaven
og på de indendørs mure i Atriet.
Som optakt spiller Radioens Underholdningsorkester Mozarts ouverture til operaen Don Giovanni
i Dronningesalen. (Minikoncerten finder sted kl. 17 – 18).
Kulturnat d. 12. oktober
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads nr. 1
Se programmet for hele kulturnatten på Det Kongelige Bibliotek på hjemmesiden: www.
kb.dk.Klik: Den Sorte Diamant

