Fra Folketinget - med et smil

Folketinget har overdraget hele sin store og unikke samling af politiske karikaturtegninger til Det Kongelige Bibliotek og udstillingen Fra Folketinget er første resultat af samarbejdet mellem Folketinget og Det Kongelige Bibliotek.

 I forbindelse med udstillingen Danske statsmini­stre i bladtegnernes satiriske streg, der vises indtil 25. oktober 2008, indlåntes tegninger fra bl.a. Folketinget. Og Folketinget besluttede i den forbindelse at overdrage hele sin store samling af politiske karikaturtegninger til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek.
 
Et led i samarbejdet er at digitalisere de politiske karikaturer, som så kan vises på begge institutioners hjemmesider. Fremover vil Folketinget vise skiftende udvalg af tegninger fra alle bibliotekets samlinger og på den måde blive et udstillingsgalleri for biblioteket og for Museet for Dansk Bladtegning.
Fakta:
Museet for Dansk Bladtegningblev oprettet i 1999. Det skete efter inspiration og aftale med Den selvejende Institution til fremme af Museet for Dansk Bladtegning. Dette samarbejde har siden resulteret i over 30 mindre udstillinger på Bladtegnergangen i Den sorte Diamant, og fire store udstillinger i skiftende udstillingssale i biblioteket. Indsamlingsarbejdet har resulteret i en samling, der i år runder de 200.000 enheder; de allerfleste stammer fra donationer.
For yderligere information kontakt Lotte Philipson – tel 3347 4365.
 
 
Fra Folketinget
Det Kongelige Bibliotek, Museet for Dansk Bladtegning
Den sorte Diamant, Bladtegnergangen og Udlånsbroen
Gratis adgang – i bibliotekets åbningstid.
7. oktober – 29. november 2008