Der er intet, der kan holde en nation sammen som den fælles
kulturhistorie. Efter princippet om, at flere gør stærk, må EU-landene i fællesskab have potentiale
til at blive en kulturel supermagt. Kulturen ude og hjemme bliver onsdag den 20. juni kl.17
genstand for en diskussion i Dronningesalen i Den Sorte Diamant, med Clement Kjersgaard som
ordstyrer.
Kulturen er nemlig kommet højere op på den politiske agenda i
EU. Den 10. maj udsendte Europa-Kommissionen den første europæiske kulturstrategi. I overskriften
står der, at strategien skal bidrage til økonomisk vækst og tværkulturel forståelse. EU vil på
kulturområdet arbejde for et mere struktureret samarbejde mellem medlemsstaterne og der lægges
op til at både de enkelte kunstnere, de kreative brancher og kulturindustrien involveres aktivt i
EUs-visioner. I Diamanten tager den svenske forfatter og Østeuropa-korrespondent, Richard
Swartz, EU-eksperten Marlene Wind, fra Københavns Universitet samt presse- og kulturråd ved
den danske ambassade i Berlin, Uffe Andreasen diskussionen op med udgangspunkt i
spørgsmålene:
- Hvor vidt kan kunsten være med til at udvikle det europæiske civilsamfund og det europæiske demokrati?
- Kan Europa på ny udnytte sine potentialer og blive en kulturel supermagt?
Arrangeret i samarbejde med Lettre Internationale
Europa en kulturel Supermagt ? Onsdag den 20. juni
kl 17 i Dronningesalen. Ingen billetbestilling. Arrangementet er
gratis.