Achtung ! Kunst!
Sidst opdateret: 01-03-2008 11:32
Det Nationale Fotomuseum
- fotografisk kunst i store mængder og af verdenskendte
navne.
Museet køber fotografisk samtidskunst til landets største fotosamling, der findes på Det
Kongelige Bibliotek. Udstillingen viser et udvalg af det sidste tiårs indkøb af både dansk og
udenlandsk fotografi. Der købes ind efter en planlagt strategi, der fokuserer på centrale
strømninger på den fotografiske scene. Der skelnes ikke mellem forskellige genre og
dokumentarfotografi blandes med kunstfotografi.
I 1999 arrangerede museet i forbindelse med åbningen af Den Sorte Diamant en lignende
udstilling
Fra det skjulte. Siden dengang er museets indkøb løbende blevet udstillet i
forskellige sammenhænge, men nu gives der en enestående chance for at se i alle hjørner af museets
indkøb og gøre status.
På udstillingen finder man værker af navne som Olafur Eliasson, Thomas Ruff, Martin Parr, Tom
Wood, Thomas Florschuetz, David Goldblatt, Guy Tillim, Joachim Koester, Jürgen Klauke, Shirana
Shahbazi, Astrid Kruse Jensen, Ann Lislegaard, Hiroshi Sugimoto, Trine Søndergaard, Nicolai Howalt,
Krass Clement og Per Bak Jensen. Desværre, har det på grund af ombygning af bibliotekets magasiner,
ikke været muligt at vise nogle af de allerstørste formater bl.a. mesterværker af Thomas Ruff,
Andreas Gursky og Candida Höfer.
Udstillingen er delt i temaerne
Danmark og
Verden,
Magten og
Mennesket. Disse temaer dækker dog ikke alle nuancer af nyerhvervelserne, og i midten af
udstillingen finder man et hjertekammer med alle de værker, der ikke umiddelbart falder ind under
temaerne.
Indkøbene er foretaget under ledelse af Ingrid Fischer Jonge, der fra den 1. august tiltræder
stillingen som direktør for Museet for Fotokunst i Odense.
ACHTUNG! KUNST!
Fra 22. juni - 18. august 2007
mandag – fredag 10 - 17 lørdag 10 - 19

