Elsevier aftale 2021-24
Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium har på vegne af de danske universiteter og øvrige forskningsinstitutioner indgået en fireårig aftale med Elsevier i perioden fra 2021 til 2024.

iStock
Aftalen er den første i Danmark, der sikrer fuld læseadgang til Elseviers tidsskrifter og gratis og umiddelbar adgang (Open Access) til de artikler, der bliver udgivet af forskere på de institutioner, der er omfattet af aftalen.
Her er nogle af aftalens hovedpunkter:
- Prisen på aftalen er fast for hele perioden og er baseret på prisen i 2020.
- Der er fuld og uændret læseadgang til Elsevier porteføljen for aftalepartnere omfattet af kontrakten.
- Permanent adgang til 75 % af Elsevier porteføljen er sikret, således at institutioner selv kan udvælge den del, der vurderes mest værdifuld, også efter kontraktens udløb.
- Umiddelbar og gratis Open Access publicering til forlagets endelige version med en cc-by licens i den licensbelagte Elsevier portefølje, når forfatteren er corresponding author affilieret med en institution, der er omfattet af aftalen.
- Ca. 600 Gold Open Access tidsskrifter hos Elsevier (se liste nedenfor) og en liste med ca. 80 licensbelagte titler der ikke forhandlet ind som en del af kontrakten.
- Institutionsneutral prisstigning på databaser og referenceværktøjer fra Elsevier på 1,12 %
Aftaledokumenter
Bemærk, at enkeltsider af GDPR-hensyn er taget ud af kontrakten.
Læs kontrakten med Elsevier
Den fulde kontrakt indgået mellem det nationale licenskonsortium og Elsevier for perioden 2021-2024. Kontrakten er på engelsk.
Hvordan gør jeg?
Når din forskningsartikel er blevet accepteret til udgivelse, er det vigtigt, at du vælger dit institutionelle tilhørsforhold med din tilsvarende mailadresse, for at du kan publicere under Elseviers Open Access betingelser. Aftalen dækker artikler indsendt fra 1. januar 2021 til 31. december 2024.
- Anvend din institutionsmail som korresponderende forfatter fra en affilieret institution omfattet af aftalen.
- Vælg Gold OA for at publicere din artikel uden publiceringsgebyr.
- Vælg en CC-BY licens
På Elseviers hjemmeside finder du denne instruktionsvideo om Gold Open Access: Central Funding Agreement
Elseviers Open Access betingelser
Tidsskriftslister
Gold Open Access tidsskrifter er ikke en del af aftalen om Open Access. Ved publicering i tidsskrifter i denne liste, vil der som sædvanligt skulle betales et publiceringsgenbyr (APC) for at kunne publicere sin artikel som Open Access.
Tidsskrifter i aftalen
Her finder du en liste over de tidsskrifter, hvor der kan publiceres frit (Open Access).
Gold Open Access
Her finder du en liste over tidsskrifter underlagt betingelserne om Golden Open Access.
Forklaring til listerne
- Gold Open Access: publicering i Open Access tidsskrifter.
- Hybrid Open Access: publicering i traditionelle licensbelagte tidsskrifter, der også tilbyder Open Access mod betaling af et publiceringsgebyr (APC) fra forfatteren.
- Listen af Gold Open Access tidsskrifter samt de ca. 80 hybride titler hos Elsevier, der ikke er omfattet af aftalen, vil fortsat kræve betaling af et APC for at publicere sin artikel Open Access.
- APC: article processing charge (Open Access publiceringsgebyr)
Se om dit favorit-tidsskrift er med
Søg efter dit favorit-tidsskrift, for at se om det er med i aftalen. Bemærk siden er på engelsk.