Sammen med Dyvekes Sange står sangcyklus’en Gudruns Sorg som de væsentligste af Heises sange fra hans sidste år. De seks sange blev komponeret og udgivet i 1871 med tekster hentet fra den ældre Edda, som den fremstod i H.G. Møllers udgave fra 1870. Ligesom i Dyvekes Sange spejler sangene sig omkring en central kvindefigur fra den nordiske historie.
Gudruns Sorg er skrevet i en fase, hvor Heise arbejdede med et større dramatisk udtryk i sin musik. Det kommer også frem i sangene, som har sorg og tab som tema. Her skildrer han, hvordan de oldnordiske helte faldt under dramatiske omstændigheder, og sangene bærer præg af store dynamiske kontraster, som understreger teksten. Det er den mørke tone som dominerer, og kun en ud af de seks sange ender i dur (Da sagde Gullrønd, Gjukes datter). Desuden optræder tematiske reminiscenser næsten som ledemotiver, hvilket også peger på inspiration fra en dramatisk kompositionspraksis.
Litteratur, cd-indspilninger og trykte udgaver
