I 1856 skrev Heise en koncertouverture til digteren Carsten Hauchs tragedie Marsk Stig, der var blevet opført på Det Kongelige Teater i 1850. Heises musik har således ikke været anvendt til Hauchs skuespil på scenen, men har derimod været opført et par gange selvstændigt i Musikforeningen, bl.a. i februar 1858. Her blev den godt modtaget:
Efter hvad man kunde skjønne, indeholder den mange Skjønheder, navnlig i Retning af Instrumentationen, og Slutningen gjør især en storartet Virkning; vi have ogsaa hørt Mænd af Faget udtale en meget gunstig Dom om dette Arbeide. Ouverturen blev modtagen med Bifald (Dagbladet, 1.3. 1858).
Heise lod imidlertid skuespillet danne inspiration til sine planer om en opera, og i forbindelse med udgivelsen af klaverudtoget af ouverturen (ved Axel Grandjean i 1899) er det angivet, at den benyttedes i sin helhed ved den første opførelse af Drot og Marsk. Siden hen er det kun den indledende Andante, der anvendes som forspil i operaen.
Hauchs skuespil blev modtaget med stærkt bifald, men det holdt sig dog kun på repertoiret i én sæson, bl.a. på grund af de mange sceneskift. Det tiltalte imidlertid Heise, at Hauch lod kongen forføre fru Ingeborg, ikke voldtage hende, som det skildres i nogle af folkeviserne, og som tidligere dramatiske behandlinger af emnet havde skildret. Figuren Aase er også Hauchs opfindelse (her kaldes hun Sigrid). Andre ændringer i forhold til Hauchs tekst er bl.a. sammenlægning fra fem til tre akter og tilføjelse af koret.
I god overensstemmelse med tiden tiltalte det Heise, at der var et litterært forlæg til værket. Også N.W. Gade fik sit kunstneriske gennembrud via denne genre (med Efterklange af Ossian) og skrev flere andre siden, lige som J.P.E. Hartmann komponerede flere koncertouverturer af denne type. Af et brev fremgår det, at Gade har opmuntret og støttet Heise i kompositionsprocessen, og ouverturens musikalske stil ligger da også i forlængelse af Gades og Hartmanns.
Litteratur, cd-indspilninger og trykte udgaver
