Heise havde en meget nært forhold til det førende danske mandskor, Studenter-Sangforeningen, som han blev medlem af i 1853. Fra 1854 til 1858 virkede han endvidere som korets dirigent. Det var derfor naturligt, at han også dels komponerede, dels arrangerede en række sange til dette ensemble, og flere af dem blev da også stående lang tid på korets repertoire, ligesom Heise bevarede forbindelsen med koret efter hans dirigentperiode.
I 1870erne havde Studenter-Sangforeningen en række udsættelser af folkeviser på repertoiret, og her markerede Heise sig med arrangementer af fremmede folkesange af græsk, ungarsk og russisk afstamning. Flere af disse sange for mandskor – fra Finland, Ungarn og Grækenland - kom på korets repertoire ved en koncert i 1874.
Netop i 70’erne var også mange af Heises romancekompositioner meget bredt europæisk orienteret, og inspirationen til mandskorudsættelserne af folkesangene fik komponisten fra sin lærer, A.P. Berggreens, folkeviseudgivelser, hvoraf de slaviske bind kom i 1868 og 69. Satserne blev alle sunget i danske gendigtninger uden noget specielt ønske om introduktion af netop den fremmede musik; man søgte snarere folkesangens romantiske stemning af svunden fortid.
Litteratur, cd-indspilninger og trykte udgaver
