P. Heise: Klaverkvintet i F-dur

|<

<

>

>|

P. Heise: Klaverkvintet i F-dur

Heise fik ideen til sin kvintet, som han påbegyndte i december 1868, efter at have hørt Johannes Brahms’ Kvintet i f-mol i Rom:

Jeg har just i dag efter nogle Afbrydelser fuldendt og sat de sidste Prikker paa en stor Quintet for Klaveer og Strygeinstrumenter. Jeg troer ikke, den er saa gal, den er meget lys og munter, i Fdur. Jeg har egentlig skrevet den paa Trods: Før Juul hørte jeg nemlig en Quintet af Brahms her i f-moll, saa forskruet sort melankolsk – uh!, saa jeg fik Lyst til at gjøre en anden i en rigtig Dur – eccolo. Sgambati fandt den magnifico, men lad os nu først prøve den (Brev til Christian Richardt, den 8. april 1869).

En lignende dom giver Heise i et brev til Niels W. Gade på samme tid. Den omtalte italiener er pianisten Giovanni Sgambati, som var Heises gode ven i Rom og som han musicierede meget sammen med. Kvintetten er efter al sandsynlighed blevet opført blandt Heises venner i Rom under hans ophold i 1868-69.

Litteratur, cd-indspilninger og trykte udgaver