Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 92.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 10.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del 2, side 120
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 90
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 190.
Proveniens: Johan Ludvig Holstein (1694-1763), Josef Holstein-Ledreborg, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1925. og Becker, T. A. (1848): Den ledreborgske Haandskriftsamling, side 92.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011., Det hidtil ukendte Courtenay-krønikehåndskrift vakte stor opmærksomhed, da det i 2008 blev udbudt på Sotheby’s auktioner i London – efter i næsten fem århundreder at have befundet sig i et engelsk adelsbibliotek. Kompendiet, der er fremstillet i England i 2. halvdel af det 14. århundrede, rummer i alt 33 forskellige tekster på latin – heriblandt en beretning om Kong Knud den Store (1018-1035) og Dronning Emma., Håndskriftet er skrevet af en enkelt skriver. Det har rødmalede initialer og er rubriceret. Det består af 230 blade. To sæt blanke sider adskiller tre dele af uens indhold og omfang, der muligvis svarer til forskellige forlæg. De tre dele kan beskrives således:, Første del, side 1-209 (Tekst 1-4), vedrører Englands historie i to perioder, først tre krøniker om den delvis mytiske oldtidshistorie fra Trojas fald til op i det 7. årh., dernæst (efter et stort spring) en om det danske herredømme 1013-1042 (de dansk-engelske konger Svend Tveskæg, Knud den Store og Hardeknud)., Anden del, side 211-381 (Tekst 5-10), vedrører Asien og består for det meste af skildringer af rejser til Mellemøsten, Indien og Kina, foretaget og oprindeligt nedskrevet i tidsrummet ca. 1100-1325. Den seneste er Marco Polos (1254-1324) berømte beretning om hans faders og hans egen rejse til storkhanen Kublai Khans Kjna og Mongoliet., Tredje del, side 385-438, er en samling på 23 profetier eller visiones (syn), delvis på vers, næsten alle anonyme, delvis af utvivlsom engelsk oprindelse., Størst interesse – set fra et dansk synspunkt – knytter sig til det anonyme skrift Gesta Cnutonis regis (eller: Encomium Emmæ reginæ). Det kendes i to ”versioner”, der kun synes at afvige fra hinanden i kraft af deres forskellige slutning (Courtenay-håndskriftets version af denne slutning, der ikke var kendt før 2008 er – formentlig med den forrige ejers tilladelse – blevet udgivet i 2009). Den tidligste af de to versioner er fra 1041 eller kort forinden og kendes fra ét eneste håndskrift (i British Library), antagelig selve dedikationseksemplaret til dronning Emma, der var gift (2. gang) med Knud den Store og med denne blev moder til kong Hardeknud (1035-1042). Den anden version, fra 1042 eller lidt senere, hylder Hardeknuds halvbroder og efterfølger på den engelsk trone, Edward ”Bekenderen”, Emmas søn fra sit første ægteskab med kong Æthelred (som Knud den Store havde afsat). I sin helhed kendes denne ”sene” version kun gennem Courtenay-håndskriftet, men et stærkt forkortet udtog af denne version har siden det 19. årh. været kendt fra ét enkelt håndskrift fra 1500-tallet (The Burghley transcripts), der af Sotheby’s eksperter formodes at have haft netop Courtenay-håndskriftet som forlæg. Fremkomsten af Courtenay-håndskriftet sætter nu punktum for en række spekulationer vedrørende forholdet mellem de to versioner af Gesta Cnutonis regis og deres overlevering., Håndskriftet antages at være afskrevet af en munk fra Breadmore Priory i Hampshire efter et eller flere forlæg i Glastonbury Abbeys bibliotek. Breadmore Priory blev nedlagt i 1536 og bortforpagtet til jarlen af Devon Henry Courtenay. Det har i næsten fem århundreder befundet sig på slægtens sæde, Powderham Castle., Courtenay-håndskriftet rummer en hidtil ukendt tekstkilde til en vigtig dansk historisk periode, velbevaret i sin formidlingsmæssige kontekst fra 14. årh. Skønt håndskiftet umiddelbart forbløffer ved sit internationale indhold, er det næppe forkert at sige, at det næst efter England er Danmark, der – i kraft af tilstedeværelsen af Gesta Cnutonis regis – står nærmest til at tage ansvar for, at håndskriftet kommer i offentligt eje, hvorved forskere på mange forskellige felter af middelalderens kulturhistorie nu får ubesværet adgang til det. Det er værd at nævne, at udover den ukendte version af Gesta Cnutonis (tekst 4), er Gildas’ (d. 570, tekst 3) om romernes tilbagetrækning fra Britannien, Pierre Tudebode (d. 1127, tekst 8) bl.a. om det første korstog 1197-99, Wilhelm af Tripoli (c.1250, tekst 9) antagelig en af Marco Polos ledsagere i Mellemøsten og det anonyme skrift De Machometo (tekst 10) overleveret i meget få håndskrifter. og Også den større kontekst, hvori den enkelte tekst i Courtenay-håndskriftet er indlejret, er endnu kun blevet strejfet og fortjener at blive uddybet: Sotheby’s eksperter har i første omgang peget på Glastonbury Abbey som et sandsynligt sted, hvor nogle af forlæggene for Courtenay-håndskriftets første del (A) har befundet sig og er blevet afskrevet. Der kan også peges på, at et håndskrift fra ca. 1300 i Cambridge (Gonville and Caius College, ms. 162), nævnt af Sotheby’s eksperter i forbindelse med tekst 9 (Wilhelm af Tripoli), viser sig at rumme hele rækken af skrifter i Del B (teksterne 5-9) af Courtenayhåndskriftet (i en kun lidt afvigende rækkefølge: 8, 9, 5-7). Der er således mange aspekter af denne store tekstsamling, der fortjener at udforskes nærmere.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1788 og 1831., Håndskriftet har været brugt af lagmænd i Tønsberg. Det indeholder en række lovtekster, blant dem Nyere Gulatings-kristenret (bl. 7r-9r), Borgartings ældre kristenret (bl. 18v-24r), Magnus Lagabøters landslov med retterbøder og epilog (bl. 25r-102ra), Tunsberg bylov (bl. 107rb-121ra), Farmannalov (bl. 121ra-127va) og Hirdskrå (bl. 145r-167r). I tillæg kommer en række retterbøder, forklaringer og andre kortere tekster, så vel som et indledende kalendarium (bl. 7r-9r). og Kålund, Kr. (1900): Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter, side 190-191.
Proviens: (Augustinerkloster i Sydengland), Udvisket navn (12. årh.), Kvinde af Folkungeslægten (13. årh.), Mechtilde (d. 1288), kong Abels dronning, g. 1261 m. Birger Jarl af Folkungeslægten, Otto Thott (1703-1785). Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Pergament. Illumineret (16 illuminationer)., Folio 1v mangler i digitaliseringen. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 208 Bruun, Chr. (1980): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 40-50 Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 30
Byplaner og lignende tegnet med blyant og til dels optrukne med tusch og Gigas, E. (1903-15): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, første bind side 177
Proveniens: Den danske ambassadør i Edinburgh 1593, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., The manuscript GKS 2052 kvart contains a collection of Italian proverbs explained by Giacomo Castevetro (1546-1616). It is dedicated to Niels Krag (ca. 1550-1602), who was ambassador of the Danish King to the Scottish Court, and it is dated 6 August 1593., Since the author was concealed in the initials G.C.M., the manuscript has never before been described and never attributed to Giacomo Castelvetro. However, in the margin of the title page, a 16th century hand has added: "Giacomo Castelvetro modonese", and the entire manuscript is written in Giacomo Castelvetro's characteristic hand. The motto "Forsan et haec olim meminisse iubavit" (from Vergil's Aeneid I, 203) appears on all of the manuscripts that Castelvetro copied in Copenhagen., The manuscript is bound in parchment with guilded edges, and a guilded frame and central arabesque on both front cover and end cover. og Toftgaard, Anders: "Måske vil vi engang glædes ved at mindes dette. Om Giacomo Castelvetros håndskrifter i Det Kongelige Bibliotek" i: Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, vol. 50, 2011, side 191-228.
Proveniens: Gave fra reder Paul Carl 1940., Indklæbet 2 exlibris: Frederik Heyman og Hans Carl., Note på forsatsbladet af Kay Larsen dateret 25/6 1921 vedrørende skibet og forfatteren: "Forfatteren hed Smidt". og På forsatsbladet oplyses: "30 første sider mangler".
Proveniens: Frankrig, "A Jourdain, 1643", Joannes de Viller", Didier de Viller", Johann Peter Ludewig (1668 - 1743) (Kat. p. 114, nr. 558), Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1785. og Abrahams, N.C.L (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 94-101
Proveniens: Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1735., Titel og beskrivelse i pladskatalogen for GKS (Gammel Kongelig Samling): "Chronicon Imperatorum et Pontificum, herrn Ecken von Repgow adscriptum, lingua inferioris Germaniæ, in charta Sec. XV, rubris et litteris initialibus miniatis, subjuncto Indice Pontificum, præmisso vero Imperatorum, cujus initium usque ad Alexandrum Severum avulsum est. In fine adjecta est narratio "wii de Sassen sint her to lande ghekomen".", Blad 3 er folieret to gange. og Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 64, Weiland, L. (1877), Sächsische Weltchronik, side 16, Erichsen, J. (1786): Udsigt over den gamle Manuscript-Samling i det store Kongelige Bibliothek, side 75, og Catalogus Manuscriptorum Bibliotheca Regiæ in Folio. Scriptus et ordinatus A[nno] 1784. Tom. I (Pladskatalogen for GKS), side 416-418
Proveniens: Peter Frederik Suhm (1728-1798), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1798., Christian V (1646-1699), konge af Danmark 1670-1699. og Indekseres i: Gigas III:2 (1915) side 23
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1729 (Muligvis under Frederik III, se Ilsøe) og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 209
Proveniens: Ecclesia S. Vincentii Metensis, Collegium Claromontanum (Paris), Grev Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Konstrueret titel. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 197-199
Proveniens: Håndskriftet har fået navn efter den tidligere ejer Helvig Hardenberg (1540-1599), der trolig erhvervede håndskriftet i Bergen 1560-1568 mens hendes mand Erik Rosenkrantz var lensherre. Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Bl. 1r (ca. 1500): Om dommeres kald: Dialog mellem Maria og Kristus. (Fra den hellige Birgittas vision nr. 102, bog 4.), Bl. 1v-59r (ca. 1350): Kong Magnus Lagabøters norske landslov (Gulatingsredaktionen)., Bl. 59v-60r: (ca. 1453-1500): Christian I.s almindelige retterbod, Bergen 1453. (Ender midt på siden bl. 60r.), Bl. 61r (ca. 1458-1500): Christian I.s indskærpelse af den norske "setthergerdh" (Sættargjerden), Skara 1458., Bl. 61v: Christian I.s forbud mod røveri, Kalfsund 1460 (dvs. 1455)., Bl. 62r-77v (ca. 1450): Ærkebiskop Jons "kristin rettr". (Med forudgående register.), Bl. 77v-81r (ca. 1450): Sættargjerden (Tunsberg-kompositionen)., Bl. 81r-84v (ca. 1450): Ærkebiskop Påls 3. statut., Bl. 84v-88v (ca. 1450): Ærkebiskop Arnes hyrdebrev., Bl. 89r-100r: Kongelige retterbøder for Norge, 13.-16. århundreder. og Kålund, Kr.: Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter (1900), s. 27-28
Christian Rantzau (1684-1771) / Københavns Universitetsbibliotek 1731 / Indlemmet i KB 1938 og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 36 Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 70-73
Proveniens: Håndskriftets proveniens i Danmark er velbelyst. Det var en af historikeren, gehejmearkivar Jacob Langebeks (1710-1775) erhvervelser, formentlig under den store indsamlingsrejse til Sverige og Østersølandene 1753-54, og på auktionen efter ham i 1777 solgtes det til retshistorikeren Peter Kofod Ancher (1710-1788) for 8 rdl. På den sidste af auktionerne efter denne i 1789 blev det endeligt købt af overbibliotekar D.G. Moldenhawer til Det Kongelige Bibliotek og indlemmet i Håndskriftsafdelingen under signaturen Ny Kongelig Samling 2237 kvart., Håndskriftet er d. 30. marts 2011 deponeret i Kungliga Biblioteket, Stockholm i forbindelse med en "statsudveksling" med håndskriftet "Codex Holmiensis" (C 37), den ældste kendte nedskrift af Jyske Lov fra 1241, der kommer tilbage til Danmark efter knap 300 års udlændighed i Sverige., Magnus Eriksson ”Smek” (1316-74) arvede som treårig den norske trone og blev senere valgt til konge af Sverige. Hans blivende indsats i Sverige var udstedelsen af to rigs- og en række landskabslove, herunder "Södermannalagen" fra 1327. og Dateringen af håndskriftet varierer fra kort efter 1335 til efter 1400, men vurderes til at være fra omkring 1350 af Karl Henrik Karlsson, der besørgede en videnskabelig udgave af håndskriftet i 1904. Indbindingen i brunt presset skindbind anslås til at være fra slutningen af 1500-tallet.
Proveniens: Henrik Hielmstierne (1715-1780), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1807. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 185-86, Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 44-45 og Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 63.
Proveniens: Kristina Haakonsdatter, Ingebjørg Erlingsdatter (død 1315), Elin Thoresdatter / Ingebjørg Erlingsdatter, Hakon Sigurdsøn, Sigrid Erlendsdatter, Nonneseter kloster (Oslo), Peder Syv (1631-1702), Indlemmet i Det Kongelige Bibliotek senest 1787 og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 75-79. Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 35-36. Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 595.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787 og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 388. Högberg, P. (1919): Les Manuscrits espagnols de Copenhague, side 383.
Proveniens: Ecclesias. Desiderii Cadurci (Quercy, Frankrig), Abbatia s. Petri Moysiaci (Moissac, Frankrig), Nicolas Joseph Foucault, Johann Peter Ludewig (Kat. p. 102, nr. 525), Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1785., Med indklæbet exlibris: Nicolai Joseph Foucault. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 188
Proveniens: Otto Thott (1703-1785) / Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 166-168 Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 86
Proveninens: Frederik Rostgaard (1671-1745), Københavns Universitetsbibliotek 1745, indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, 2. Del, side 112.
Proveniens: Peter Uldall (1743-1798), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1803. og Gigas, E. (1906): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, bind 2, side 109, http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/722/dan/109/.
Proveniens: Abraham Kall (1743-1821), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1821 og Beskrevet i: Kålund, Kr. (1900): Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter, side 377
Proveniens: Købt af Fr. Rostgaard i Venedig i 1699 (Bibl. Danneskiold, side 402, no. 45), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1732-1787. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 92.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Indekseres i: E. Gigas: Katalog over Det store kongelige Bibliotheks Haandskrifter. 3. Bind/2 (1915) s. 18
Proveniens: Peter Uldall (1743-1798), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1803. og Gigas, E. (1906): Katalog over Det Store Kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, bind 2, side 109, http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/722/dan/109/.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Dudley, Robert, 1574-1649, Opdagelsesregsende, ingeniør, i Florentisk tjenste ("hertug af Northumbria").
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787 og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 388. Högberg, P. (1919): Les Manuscrits espagnols de Copenhague, side 383.
Proveniens: Arild Hvitfeldt(?), Christian Rantzau (1684-1771), Københavns Universitetsbibliotek 1731, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938., Pergamentshåndskrift næppe yngre end 13. århundrede. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 66 ; Finn Hødnebø og Magnus Rindal: Den eldre Gulatingsloven. Corpus codicum Norvegicorum medii aevi, Quarto series, vol. IX (1995) ; Bjørn Eithun, Magnus Rindal og Tor Ulset: Den eldre Gulatingslova. Norrøne tekster 6 (1994) ; og Gulatinget og Gulatingslova (2001), s. 10-23.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek mellem 1832 og august 1891. og Jørgensen, Ellen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 354-355
Proveniens: Bibl. de Charles le Téméraire, Bibl. Conv. Dominic., Lyon, Terkel Klevenfeld (1710-1777), 1774, Peter Frederik Suhm (1728-1798) (?), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1798 (?)., Illumineret (lit. init. et hist.; arabesker; våben). og Abrahams, N.C.L (1844): Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague, side 101. Bruun Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 278.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 189
Proveniens: Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) (Kat. side 409, nr. 119), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1732., IRHT Luxury Bound no. 1427., Tekster på tysk og latin. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 201-203, Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 13-18 og Olsen, Kåre & Nordenfalk, Carl (red.) (1952): Gyllene Böcker, side 63-64.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787. og Borchling, C. (1900): Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien, side 26-28
Proveniens: Sendt fra Island til Danmark af biskop Brynjólfur Sveinsson; indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1662., Håndskriftet fik sit navn ("det mørnede skind") af Tormod Torfæus, sandsynligvis på grund af kontrasten med et andet håndskrift, Fagrskinna ("det fagre skind"), der nu er gået tabt. Beskadiget, ender defekt, Noregs konunga sögur [Norges kongesagaer]: historien om de norske konger fra Olav den hellige og hans søn Magnus "den gode", til Sverre Sigurdssøn. og Kålund, Kr. (1900): Katalog over de Oldnorsk-Islandske Håndskrifter, side 19, og Finnur Jónsson: Morkinskinna (1932), side I-XL.
Proveniens: Frederik Rostgaard (1671-1745), Københavns Universitetsbibliotek 1745, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Indekseres i: Krarup II, 163 m.v.