Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., Mellem det tilføjede blad og bl. 10r findes en seddel, fastgjort med en fals, med et notat af Erik Dal, som kalder det tilføjede blad en overklæbning: “Det sidste blad med ubeskrevet bagside er overklæbning. Det mindre helt overstregede blad er det primære. Det er meget knapt, og den overklæbede side svarer kun til dets sidste del.” ; Mellem bl. 13 og 14 er indlagt et notat af Erik Dal (på bagsiden af et kasseret kartotekskort) med entilføjelse af H. Topsøe-Jensen. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 13., Wroblewski. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 13
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 22., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 22.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 21., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 21.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 23., Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1878., Proveniens: Abrahams, Nicolai Christian Levin. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 23.
Beskrevet i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), s. 20., Jonas Sigismund Collin (1840-1905); indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905., Proveniens: Collin, Jonas Sigismund., Vedlagt udklippet del af tidligere omslag med håndskrevet note. og Se digital faksimile af Lauritz Nielsens katalog, s. 20.
Proveniens: Jonas Sigismund Collin (1840-1905), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1905 og Se specifikation i Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek (1943), side 11
Proveniens: Manuskriptet blev erhvervet som del af den Collinske Manuskriptsamling, der ved gavebrev blev doneret til Det Kongelige Bibliotek i 1905 af Jonas Collin. og Fortsættelsen af H.C. Andersens anden officielle selvbiografi Mit Livs Eventyr. Fortsættelse. (1855-1867) udkom først på engelsk i den amerikanske udgave af The Story of My Life ved Horace Scudder: Hans Christian Andersen. Author's Edition, Hurd and Houghton, New York 1871. Udkom senere på dansk: H. C. Andersens Samlede Skrifter. Supplement til "Mit Livs Eventyr", 1877.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 2011, gave fra 15. Juni Fonden. og Kolding Nielsen, Erland: "H.C. Andersen-donation til Det Kongelige Bibliotek" og "Et håndskrifts uransagelige vandringer" og Svindborg, Bruno: "HC Andersen-overleveringen til og i Det Kongelige Bibliotek" i: Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, vol. 24. nr. 3, 2011.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1905., Mit eget Eventyr uden Digtning (først udgivet på dansk af Helge Topsøe-Jensen, Nyt Nordisk Forlag / Arnold Busck, København 1942) udkom på tysk som bind 1 og 2 af den tyske udgave af H.C. Andersens samlede værker, Gesammelte Werke, under titlen Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung, januar-februar 1847 hos Carl B. Lorck, Leipzig. Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung er Andersens første offentliggjorte selvbiografi. Den blev oversat til engelsk af Mary Howitt: The True Story of My Life. Denne oversættelse udkom sommeren 1847 under Andersens besøg i England, og samme år i en amerikansk piratudgave i Boston. og Manuskriptet med titlen Mit eget Eventyr uden Digtning - en Skizze blev erhvervet som del af den Collinske Manuskriptsamling, der ved gavebrev blev doneret til Det Kongelige Bibliotek i 1905 af Jonas Collin. Manuskriptet har signaturen Collin Ms. 8, læg 10 kvart.
Egenhændig afskrift til Fru v. Eisendecher af den tyske oversættelse af eventyrene "Engelen" og "Kjærestefolkene"., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger
Trykt første gang i Folkekalender for Danmark for 1854. Tredie Aargang, s. 57 f. Optrykt i Historier ill. af Vilhelm Pedersen, April 1855., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger.
Proveniens: Laage-Petersen, Holger., Udkom 3. April 1847 i "Nye Eventyr", Andet Bind, 1. Samling, S. 41-49., Navnene Tuk og Gustave er lånt fra Fru Lina v. Eisendechers børn. Jvf. brev til Fru v. Eisendecher af 14 April 1847. og Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954.
Trykt første gang i Dansk Folkekalender for 1846, S. 133 f. Optrykt marts 1848 i „Nye Eventyr", Andet Bind, 2. Samling., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger
Trykt i For Idé og Virkelighed, 1870, II, S. 244 ff. Optrykt marts 1872 i Nye Eventyr og Historier, Tredie Række, 1. Samling., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1878, manuskriptet blev erhvervet som del af den Abrahams'ske Manuskriptsamling, købt for 8.000 kr., Den første (ufuldendte) selvbiografi, kaldet Levnedsbog, skrev H.C. Andersen som 27-årig i 1832, kort tid før han skulle ud på sin store dannelsesrejse (1833-34). Manuskriptet blev ved et tilfælde genfundet og første gang udgivet af Hans Brix i 1926. og Nielsen, Lauritz (1943): Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i Det Kongelige Bibliotek, side 12.
Udkom 11. December 1866 i Nye Eventyr og Historier, Anden Række, 4. Samling, s. 63-74., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954., Proveniens: Laage-Petersen, Holger. og Halvbind af Anker Kyster.
Brudstykket omfatter episoden med stormen på København.1659, udførligere fortalt end i den endelige redaktion.Trykt i Illustreret Tidende, 9. Bind, 1867-68, Nr. 434-436. Optrykt November 1868 i "Reiseskizzer og Pennetegninger"(Samlede Skrifter, 1. Udg., 28. Bd.)., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger
Trykt i For Romantik og Historie, IV, 1870, s. 223-26. Optrykt Marts 1872 i Nye Eventyr og Historier. Tredie Række, 1. Samling., Samlet og testamenteret af grosserer Holger Laage-Petersen (1885-1949) og indgået i Det Kongelige Bibliotek i 1954. og Proveniens: Laage-Petersen, Holger.
Angelus, Paulus (1417-1470) ærkebiskop af Dyrrhacium, ikke identificeret
Beskrivelse:
Proveniens: Illyricum (Albania), North, Frederick, Earl of Guilford, Thomas Phillipps (Ms. 7308), Købt hos K. Hiersemann, Leipzig, 1920., Illumineret (litt. init.). Kopi 1468 af original fra 1464., f. 1-18: Sattuta et ordinationes ecclesiæ Drivastensis anno 1464 ab archiepiscopo Dyrrhaciensi Paulo Angelo confimata f. 19: Stemma Pauli Angeli archiepiscopi Dyrrhaciensis og Ellen Jørgensen: Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis (1926), side 401.
Proveniens: Gottorp Slot (erobret 1713), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1735. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 443-444
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 157 Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. bind 1, side 453
Terentius Afer, Publius, 195-159 f. Kr., romersk komediedigter, Proveniens: Hamborg domkapitel (Bibl. capit. Hamb (1784), p. 273, nr. 3364), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1784 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 293
Proveniens: England - Anne Walshe (sæc. xv-xvi), Jørgen Høeg (sæc. xvii), indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787., Den latinske dyrebog Bestiarius i et håndskrift illustreret med mere end 100 farvelagte tegninger af virkelige og fantastiske dyr - hvert med et symbolsk indhold og blandt hvilke man træffer en havfrue. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det store kgl. Bibliothek, side 117 og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus codicum latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 445.
Proveniens: Italia, Julius Pasqua, Benedictus Ahlefeldt, Christian Friedrich Temler (1717-1780) (Kat. p. 360, nr. 12), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1781 og Indekseres i: Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 385
Proveniens: Johan Christian Kall (1714-1775; kat. nr ???), Københavns Universitetsbibliotek 1777, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfred (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter del II, side 172-174. Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 460-462.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. 1824-05-16, 2. 1847-06-26 - kopi af brev og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek senest 1787. og Bruun, Chr. (1890): De illuminerede Haandskrifter fra Middelalderen i Det Store Kongelige Bibliothek, side 33 og Schartau, Bjarne (1994): Codices Graeci Haunienses, side 101.
Proveniens: Otto Thott (1703-1785), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1787., Findes også som mikrofilm: Ms. micro 620. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 283-285, og Nielsen, Lauritz (1937): Danmarks Middelalderlige Haandskrifter, side 112-114
Proveniens: Abbatia S. Martini in Arthona [= Église Saint-Martin d'Artonne], Dudeffan, Grev Otto Thott (1703-1785). Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1787. og Jørgensen, Ellen (1926): Catalogus Codicum Latinorum Medii Ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis, side 19.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Digt tilegnet A. H. Hiorth præst på Amager, kaldet "Den brave Digter". og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. 1805-12-10, 2. Sørvig,Trondheims stift, 1808-12-13 og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., Ikke egenhændig og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., På brevets bagside koncept til svar fra H.C. Ørsted. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Formodentlig modtaget fra boet efter Ebba Bentzon, men kun negativer nævnt i accessionsprotokol, protokoller er nævnt som modtaget i Ochsner kartotek, negativer (ca. 7440 stk.) i depot. Haves: 4 æsker med glasnegativer samt 25 æsker med negativer (acc. 1978-1290). og Fotograf Ebba Bentzen har overtaget Julie Laurbergs forretning, der ophørte i 1939.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Udateret, 2. Stockholm, 1841-01-04, 3. Stockholm, 1841-09-26, 4. Stockholm, 1842-05-10, 5. Stockholm, 1842-08-06, 6. Stockholm, 1842-11-15, 7. Stockholm, 1843-06-23, 8. Stockholm, 1845-06-10, 9. Stockholm, 1847-05-28, 10. Jönköping, 1847-07-08, 11. Stockholm, 1847-08-03 og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Stockholm, 1820-12-16, 2. Stockholm, 1821-12-28 (Kopi af brev), 3. Stockholm, 1822-04-02, 4. Stockholm, 1824-07-03, 5. Stockholm, 1832-03-07, 6. Stockholm, 1835-12-01, 7. København, 1836-08-09, 8. Stockholm, 1839-05-05, 9. Stockholm, 1839-06-25, 10. Stockholm, 1840-05-26, 11. Stockholm, 1840-07-24 og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Hans Gram (1685-1748) (Nr. 290), Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1750. og Ilsøe, Harald (1999): Det kongelige Bibliotek i støbeskeen. Bind 1, side 471
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938., 1. Christiania, 1844-11-04, 2. 1839-12-05, 3. Udateret (Onsdag aften) og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1935): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 2, side 16
Proveniens: Københavns Universitetsbibliotek, Indlemmet i Det Kgl. Bibliotek 1938. og Krarup, Alfr. (1929): Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, del 1, side 216-223.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet. og Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Blandt de meget få bevarede dagbøger og dagbogsoptegnelser fra Karen Blixens hånd er dagbogen fra Paris den mest interessante., Sammen med søsteren Inger Benedicte ("Ea") rejste Karen Blixen d. 23. marts 1910 til Paris, et besøg, der varede til begyndelsen af juni måned. Dagbogens indførsler fra 24. marts til 2. juni drejer sig hovedsageligt om de mere ydre begivenheder under opholdet, men vidner også om Karen Blixens hastigt skiftende sindsstemninger., Dagbogens tekster blev med noter og registre publiceret i Blixeniana, årg. 1983. En udførlig beskrivelse af rejsen og dens baggrund findes i Judith Thurman: Karen Blixen. En fortællers liv. og Dagbogen findes i Karen Blixens arkiv II. 8. Dimensionerne er 22 x 17 cm. De mange sammenhængende ubeskrevne blade er ikke medtaget i denne netudgivelse. Siderne med Karen Blixens regnskab for opholdet er indført bagerst ved at vende bindet om, men dagbogen er i denne udgivelse publiceret som fortløbende.
Karen Blixens første bogudgivelse, Seven Gothic Tales, udkom i 1934 i USA og England under pseudonymet Isak Dinesen og først året efter på dansk med titlen Syv fantastiske Fortællinger og under det samme navn., I fortalen til denne danske udgivelse skriver Karen Blixen bl.a.: "Jeg har da gerne villet, at den i Danmark skulde komme som en original dansk Bog og ikke i nogen, om end aldrig saa god Oversættelse.", I Karen Blixens arkiv findes en lang række af forstudier til den danske udgivelse, der vidner om det store arbejde med at 'oversætte' den engelske tekst til "en original dansk Bog"., Et godt eksempel er det manuskript til samlingens sidste fortælling, "Digteren". og Fortællingens første par linjer lyder på engelsk: "Round the name of the little town of Hirschholm, in Denmark, there is much romance." Som det fremgår af manuskriptet antydes der en 4-5 mulige oversættelser, hvoraf dog ingen blev det endelige resultat: "Der er en Ring af smukke Eventyr omkring den lille danske By Hirschholms Navn."
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i, og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
I registraturen over Karen Blixens arkiv fremgår det, at hendes 'tidlige arbejder', dvs. fra tiden før opholdet i Afrika, udgør en meget stor del af det samlede arkiv. Frank Egholm Andersen skriver i sin bog Karen Blixen som ung: "Karen Blixens ungdomsværker ville fylde mange hundrede sider, hvis de alle blev trykt. (...) Hun har brugt en stor del af sin ungdom med at forberede eller skrive på det ene stort anlagte digterværk efter det andet.", Digte, skuespil og ikke mindst fortællinger var resultatet af disse skriveøvelser, og hvoraf nogle få rent faktisk blev offentliggjort (under pesudonymet Osceola). Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne "Pløjeren" og "Eneboerne", der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev "Familien de Cats" trykt i Tilskueren. og Manuskriptet til sidstnævnte, der var tænkt som del af en samling "Sandsynlige Historier", er et godt eksempel på de mange indfald og senere gennemskrivninger, der generelt var karakteristisk for Karen Blixens måde at arbejde på.
Karen Blixen skrev allerede fra hun var en 8-9 år store teaterstykker, som hele familien blev inddraget i. Og i Karen Blixens arkiv er også bevaret kladdehæfter med de vers og fortællinger fra hendes barn- og ungdom, der viser hendes tidligt udviklede litterære interesser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
"Sandhedens Hævn. Marionetkomedie i Een Akt" blev skrevet i 1904, omarbejdet i 1915, revideret og trykt første gang i Tilskueren, maj 1926. I Karen Blixens arkiv findes en række forarbejder og udkast samt maskinskrevne trykmanuskripter m.m. Det håndskrevne manuskript med de første 16 scener, der hermed udgives, er formentlig den endelige version før publiceringen i 1926.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet. og Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
I lighed med Syv fantastiske Fortællinger og Den afrikanske Farm udkom også Karen Blixens tredje hovedværk først på engelsk (Winter's Tales, 1942), og efter fem års arbejde med den engelske version gik Karen Blixen i gang med den 'omskrivning', der resulterede i den danske, der udkom på Gyldendals Forlag samme år. I Karen Blixens arkiv er bevaret talrige manuskripter, der dokumenterer den proces, der gjorde Vinter-Eventyr til et 'originalt' dansk værk i forhold til den engelske version., Det manuskript, der er valgt til denne online-udgivelse består af de 11 'eventyr', indbundet særskilt i brunt karduspapir med en hvid mærkat med titel og nummer på forsiden. Der er tale om en renskrift på grundlag af Karen Blixens mundtlige 'oversættelse' med håndskrevne tilføjelser og rettelser. Manuskripternes dimensioner er 22,5 x 28, 5 cm. Signaturen er: Karen Blixens arkiv IV. B. 2. e. 2. og Vinter-Eventyr udkom 2010 i en tekstkritisk og kommenteret udgave som andet bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af en række af Karen Blixens hovedværker. I Poul Behrendts efterskrift kan man bl.a. læse en detaljeret redegørelse for den komplicerede historie bag ovennævnte 'omskrvining' - og dens indholdsmæssige konsekvenser.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet. og Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier
I Karen Blixens arkiv findes en række manuskripter og notater fra tiden i Afrika, hvoraf dele kan betragtes som forstudier til Out of Africa/Den afrikanske Farm. Det gælder bl.a. de fire håndskrevne hæfter med titlen "Masai", hvoraf det første bringes her. Dele af disse notater blev trykt i Tilskueren i 1925 og i Blixeniana 1984.
I Karen Blixens arkiv er bevaret en række skitsebøger, der vidner om hendes tidlige interesse for ikke blot at skabe billeder i ord, men også i tegnet eller malet form. Indholdet varierer fra løst henkastede skitser til naturalistiske tegninger og akvareller af genstande eller den omgivende natur, eller til fastholdelsen af fantasiens billeder, som opstod ved hendes læsning., Til denne udgivelse er udvalgt fem skitsebøger fra ca. år 1900 ff. Nogle af skitserne er dateret 1899, hvor den 14-årige Karen Blixen sammen med sin familie opholdt sig i Schweiz på grund af en brand i barndomshjemmet. og Asmussen, Marianne W. m.fl. (2001): Karen Blixens Kunst. Tegninger og malerier