Efter udgivelsen i 1894 af en katalog over den Arnamagnæanske håndskriftsamling vedtog Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat at lade Kr. Kålund udarbejde en tilsvarende katalog over de oldnorsk-islandske håndskrifter, der på dette tidspunkt befandt sig i Det Kongelige Bibliotek og det daværende Universitetsbibliotek. Katalogen, der udkom år 1900, medtager ligeledes nyere islandsk litteratur og skrifter angårende det gamle Grønland og Færøerne.