Gå til hovedindhold

Få hjælp til at finde småtryk

Vores småtryk kan være alt fra kirkeblade til Daells Varehus kataloger. Lidt er digitaliseret, noget kan søges frem, mens andet kun kan bestilles ved at skrive til os.

Smaatryk Det Kgl. Bibliotek

Småtryk er institutioner, firmaer og foreningers aktuelle interne tryksager.

Typiske småtryk er:

  • Love
  • Vedtægter
  • Årsberetninger
  • Regnskaber
  • Personaleblade
  • Lokale idræts- og kirkeblade
  • Politiske partiers lokale medlemsblade
  • Varekataloger
  • Kunst-, teater-, og udstillingskataloger
  • Film- og koncertprogrammer
  • Skillingsviser
  • Skoleprogrammer
  • Telefonbøger

Søg digitale tryksager

Du finder vores digitaliserede tryksager i de digitale samlinger, det drejer sig bl.a. om Daells Varehus kataloger, partiprogrammer, diverse tryk fra 1914-1920 og meget andet.

Søg fysiske tryksager

Det meste af den fysiske samling er ukatalogiseret, så den finder du ikke, når du søger på siden. Den katalogiserede del af samlingen består hovedsageligt af årsberetninger, regnskaber og tidsskrifter.

Man finder de katalogiserede småtryk ved at søge på titel eller navnet på firmaer, foreninger, institutioner m.m.

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så skriv til Spørg biblioteket, og vi vil forsøge at hjælpe dig, så godt vi kan.