Gå til hovedindhold

Få hjælp til at finde håndskrifter

Det Kgl. Biblioteks håndskrifter daterer sig fra middelalderen og frem til den nyeste tid – noget kan du se digitalt og andet kan du se på vores læsesal.

Håndskrifter Det Kgl. Bibliotek

Her finder du:

  • Illuminerede håndskrifter
  • Nodemanuskripter
  • Breve
  • Manuskripter
  • Historiske optegnelser
  • Dokumentation af hverdagsliv i fortiden og i dag
  • Arkiver fra privatpersoner og organisationer
  • …og meget mere

Fælles for håndskrifterne er, at de er skrevet i hånden (eller på skrivemaskine) og dermed hver for sig er unikke.

Digitalt tilgængelige håndskrifter

En mindre, men voksende andel af håndskrifterne er digitaliserede. Du finder dem ved at søge her på siden eller direkte i bibliotekets digitale samlinger, hvor nye digitaliseringer løbende gøres tilgængelige.

Søgning i de fysiske samlinger

  1. Gå til søgning eller brug det søgefelt, som du folder ud ved at klikke på luppen øverst på siden
  2. Søg på f.eks. forfatter, titel, emne eller opstillingssignatur
  3. Vælg ”manuskript” under materialetyper i afgræns resultater

Du reserverer håndskrifter ved at klikke på ”bestil”.

Det er ikke altid, at du vil være interesseret i alle enheder (bind, kapsler, æsker mv.) som du har søgt frem. I nogle tilfælde vil der være en bestillingsknap for hver enhed.

I andre tilfælde er der kun én bestillingsknap for hele arkivet. I så fald er det nødvendigt i kommentarfeltet at skrive hvilken eller hvilke enheder, du ønsker at bestille. Det Kgl. Bibliotek stræber mod, at der kommer en bestillingsknap for hver enkelt enhed.

Fandt du ikke det, du søgte?

Der findes en lang række trykte kataloger, registranter og databaser over samlingerne, som kan være et nødvendigt supplement til din søgning. Dem finder du foreløbigt på vores gamle side.

Hvis materialet stadig ikke kan findes, så er du velkommen til at kontakte bibliotekets medarbejdere gennem Spørg biblioteket. I så fald kan der dog være længere leveringstid.

Håndskrifter kan i de fleste tilfælde kun benyttes på Speciallæsesalen i Den Sorte Diamant, København. Bemærk, at der gælder særlige regler for læsesalen.

Biblioteket kan i sjældne tilfælde vælge at afvise en bestilling, fx på grund af materialets sårbarhed eller format. Nogle samlinger er desuden klausulerede, det vil sige, at der kræves tilladelse til benyttelse.

I udgangspunktet kan man højst benytte 10 enheder (f.eks. æsker) ad gangen på læsesalen, så større bestillinger kan blive delt op af personalet.