Tegning af grønt byrum med udsigt over havnen ved Den Sorte Diamant

Foto: BOGL

Sommer på Søren Kierkegaards Plads

Søren Kierkegaards Plads foran Den Sorte Diamant er forvandlet til en grøn bypark. Den grønne plads kan opleves fra 1. juli til 7. august 2022.

Partnerne bag

Indretningen af Søren Kierkegaards Plads er designet af arkitektvirksomheden BOGL og er blevet til i et samarbejde mellem SLKS, Nationalmuseet/Krigsmuseet, Københavns Kommune, Det Kgl. Bibliotek og med støtte fra Realdania.

Søren Kierkegaards Plads foran Den Sorte Diamant er sommeren over forvandlet til en grøn oase med græs og træer – det midlertidige byrum bliver stående helt til 7. august 2022.

Indretningen på Søren Kierkegaards Plads rummer grøn beplantning, legeområder og pergolaer, man kan sidde under. Indretningen er et byrumsforsøg, der afprøver, hvordan en af Københavns største pladser fremover kan udvikles og bruges. 

Anledningen er årets Tour de France, hvor 1. etape kører lige forbi Søren Kierkegaards Plads og Det Kgl. Bibliotek.

Praktisk information

  • Fri adgang: Alle er velkomne - også børn.
  • Mad og drikke: Det er muligt at købe mad og drikkevarer i Den Sorte Diamants café. Lad venligst grillen blive hjemme.
  • Toiletter: Der er opstillet toiletter på pladsen. 
  • Badning: Badning er ikke tilladt ved Søren Kierkegaards Plads. Vi henviser til Bølgen ved Kalvebod Brygge, 500 meter fra pladsen.

Vi tilbyder også

Diamantklubben

Den Sorte Diamant set udefra men oplyst indefra af stærk lyskilde
Velkommen til Diamantklubben: Det Kgl. Biblioteks kulturklub. Som medlem af Diamantklubben får du adgang til en lang række kulturtilbud i Den Sorte Diamant.

Den Sorte Diamant

Den Sorte Diamant, København. Aftenbillede over kanalen
I Det Kgl. Biblioteks bygninger på Slotsholmen kan du både opleve udstillinger og koncerter, bruge læsepladserne og besøge caféen med udsigt over havnen.