Galilei03.JPG (28704 bytes)
Galileo Galilei
DNLB's portrætsamling

Galileo Galilei (1564-1642)

Italiensk fysiker, astronom og filosof.

Galilei var professor i matematik, først ved universitetet i Pisa, senere ved universitetet i Padua, der hørte under Venezia. I 1610 fik han en fri forskerstilling i Firenze og flyttede hertil. Han beholdt denne stilling resten af livet.

Galilei hørte i 1609 om kikkerten, der var blevet opfundet i Holland nogle få år forinden. Ud fra beskrivelserne byggede han selv en kikkert, som han rettede mod nattehimlen. Hvad han så, - at der er bjerge på Månen, at der er mange flere stjerner, end man kan se med det blotte øje, og at planeten Jupiter har måner (han opdagede 4) - beskrev han i et lille skrift Sidereus Nuncius (Sendebud fra stjernerne) i 1610. Galileis opdagelser var vigtige, dels fordi de gik på tværs af den aristoteliske astronomi og dels, fordi de understøttede Copernicus' heliocentriske system.

Galilei opdagede også solpletterne og Venus' faser; han så også Saturns ringe, men erkendte dem, på grund af den dårlige optik, ikke som sådanne.

Galilei var ikke den, der satte sit lys under en skæppe. Da han præsenterede sin kikkert for Venezias bystyre gjorde han det i vendinger, der kunne forstås som om han havde opfundet kikkerten, ikke blot konstrueret den. Ligeledes var hans fremfærd formentlig medvirkende til, at han af den katolske kirke blev tvunget til at afsværge sin tro på Copernicus' teori, og at han blev sat i husarrest. Grundlaget for sagen var dels, at han tidligere havde lovet at fare med lempe, og dels at han i 1632 publicerede bogen Dialogo ... som i dialogform beskrev argumenterne for hhv. det aristoteliske (geocentriske) og det copernikanske (heliocentriske) verdensbillede.

Ud over sine astronomiske opdagelser opdagede Galilei også lovene for det frie fald. Disse love var en del af Newtons grundlag for sit arbejde. Galilei anvendte eksperimentet som metode, eksempelvis da han i forbindelse med sine studier af faldet lod kugler trille ned ad slisker for bedre at kunne måle faldtiden. Noget tyder på, at Galilei fik idéen til den første præcise tidsmåler, penduluret, som skulle få så stor betydning for astronomien. Det vaar dog først Christiaan Huygens, som udviklede penduluret.

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek